Broen udvider sig i varme og trækker sig sammen i kulde. Ekspansionsfugerne er vitale for broens konstruktion, da de tillader denne bevægelse ved temperaturændringer. Efter mange års slid er det nu tid til, at flere af dem skal repareres, så vi sikrer broens levetid mange år endnu, siger Kim Agersø Nielsen, der er teknisk chef i Sund & Bælt.
Sådan påvirkes trafikken
- Mandag den 6. oktober og tirsdag den 7. oktober vil der være dobbeltrettet trafik på hele Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne mellem klokken 19:00 og 05:45. I denne periode er der hastighedsbegrænsning på 80 km/t. og overhaling forbudt.
- Onsdag den 8. oktober og torsdag den 9. oktober vil der være dobbeltrettet trafik på Østbroen i aften- og nattetimerne mellem klokken 19:00 og 05:45. I denne periode er der hastighedsbegrænsning på 80 km/t. og overhaling forbudt.
De præcise tider for kortvarig lukning af broen
- Mandag den 6. oktober fra 19:00 - 19:45
- Tirsdag den 7. oktober fra 05:00 - 05:45 og 19:00 - 19:45
- Onsdag den 8. oktober fra 05:00 - 05:45 og 19:00 - 19:45
- Torsdag den 9. oktober fra 05.00 – 05.45 og 19:00 - 19:45
- Fredag den 10. oktober fra 05.00 – 05. 45.
