Skip to main content
21. oktober 2024

Unge Coach Henriette Albjerg har en mission: Unge skal føle sig gode nok, som de er!

Henriette Albjerg er ungecoach på Østfyn, hvor hun hjælper unge mellem 12-30 år med at forøge livsglæden og opbygge deres selvværd gennem coaching, mentoring og mentaltræning.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Unsplash

Henriette Albjerg startede som ungecoach i 2022 på baggrund af et brændende ønske om at hjælpe unge, der har det svært i livet.
Med fokus på at øge deres selvværd guider hun unge til at blive deres egen bedste ven og modstå udfordringer ved at stå stærkt i sig selv.  

At være i nuet 

Henriette Albjerg har fokus på at være en tryg støtte ved at være nærværende, engageret og nysgerrig. Med positivitet møder hun de unge lige der, hvor de er i livet. 

Som coach fokuserer Henriette på nuet og fremtiden med en bevidsthed om den fortid, der har formet os, men uden at fokusere på den, som afgørende.  

Simple mentale redskaber, der virker! 

Unge Coach anvender simple mentale redskaber i arbejdet med at udvikle den unge. Redskaberne hjælper med at ændre mindsettet, så de unge hurtigt mærker en forandring.  

Henriette har hjulpet en yngre mand, der efter endt forløb har udtalt, at  

Jeg er blevet bevæbnet med værdifulde redskaber til at håndtere stressede situationer, opbygge selvtillid, (have et, red.) positivt mindset og bevare fokus. Disse værktøjer har været virkelig afgørende for min rejse mod at opnå mine mål. Jeg føler mig mere selvsikker og forberedt til de udfordringer, der ligger foran mig.  

Støtte døgnet rundt  

Når unge henvises til psykologbehandling, må de desværre ofte vente mange måneder på at komme til samtale. Unge Coach har ingen ventetider, og tilbyder desuden “24/7 coaching”. Det vil sige, at de unge altid kan komme i kontakt med hende skriftligt eller via talebesked, så de ikke skal vente til næste samtale, hvis noget fylder.  

Forløbene foregår online og/eller i naturen omkring Kerteminde, Nyborg og Odense.
Henriette tilbyder gratis afklarende samtaler, hvor man har mulighed for at mærke, om hun er det rette match. 

Læs mere om Unge Coach Henriette Albjerg her.  

Kontakt hende på mailadressen henriette.albjerg3@gmail.com eller på telefon 20 45 20 56.