Skip to main content
6. oktober 2025

Ugens bolig er en rummelig villa tæt på strand, skov og skole

Ugens bolig fra Estate i Nyborg er en moderne og indflytningsklar bolig på Aldershvilevej 37, hvor familieliv og natur går hånd i hånd.

Af: Andreas Hjort | Foto: Estate Flemming Thomsen

På Aldershvilevej 37 i Nyborg ligger en familievenlig villa med 131 m² bolig, kælder og et flot udeområde. Ejendommen ligger på en rolig villavej tæt på skole, daginstitutioner, indkøb, Teglværksskoven og stranden.

Huset er pænt og velholdt med nye vinduer og døre, flotte trægulve og et åbent køkken-alrum, hvor familien kan samles. I stueplan er der to værelser og et badeværelse med gulvvarme, og på første sal ligger to værelser og et lyst repos.

Kælderen har et bryggers med egen udgang, et ekstra toilet og et disponibelt rum.

Den rummelige have har flere hyggelige kroge, smukke træer og et gyngestativ, så der er masser af plads til leg og samvær. Derudover har haven også en stor, overdækket terrasse, hvor der er plads til grillen og hyggelige sommeraftener.

Fakta om boligen:
  • Boligareal: 131 m²
  • Stue/Værelser: 2/4
  • Kælderstørrelse: 24 m²
  • Bygget/Ombygget: 1949/1959
  • Grundstørrelse: 594 m²
  • Energimærke: F

Kontakt Estate Flemming Thomsen for en fremvisning på telefon 65 31 44 40. Du kan også klikke her for at finde mere information om, hvad der venter dig på Aldershvilevej 37.