Skip to main content
23. september 2025

SPORT 24 holder endelig åbningsfest i Nyborg

En helt ny SPORT 24 åbnede i løbet af sommeren på Nørregade, og nu er Kristoffer Hansen og Jesper Rohde klar til at holde den store fælles åbningsfest 3. oktober i erhvervsafdelingen på Falstervej 7.

Af: SPORT 24 | Foto: SPORT 24
PRESSEMEDDELELSE

Åbningen af SPORT 24 i Nyborg er gået over al forventning for Kristoffer Hansen og Jesper Rohde, der styrer butikken. De to kompagnoner er nu i gang med at rykke ind i erhvervsafdelingen på Falstervej, og når den er på plads, er det endelig tid til den store åbningsreception.

Åbningen af den nye SPORT 24 er gået over al forventning, og vi har fået en varm velkomst både internt i SPORT 24-familien og hos nyborgenserne. Det er som udgangspunkt et svært tidspunkt at åbne butik midt i sommerferien, men vi har haft masser af glade kunder og fået mange gode tilkendegivelser på, at vi har fået lavet en flot og overskuelig butik, fortæller Kristoffer Hansen.

To fluer med et smæk

Erhvervsafdelingen på Falstervej, der varetager klubløsninger, profiltøj, arbejdstøj, tryk- og broderisager, julegaver, logoartikler med videre, står klar efter skiftet til den nye kæde, og det skal markeres med reception.

Vi glæder os til at vise det nye domicil frem og fejre skiftet til den nye kæde. Vi har jo ikke rigtig holdt en decideret åbningsfest på Nørregade, men ventet til erhvervsafdelingen også var klar. Så vi slår to fluer med et smæk og fejrer begge dele, nu hvor erhvervsafdelingen er åbnet, fortæller Jesper Rohde, der står for erhvervsafdelingen.

Der er åbningsreception hos SPORT 24 på Falstervej 7 i Nyborg den 3. oktober fra klokken 12.00 til 18.00 for alle kunder og venner af huset.

Fakta:

SPORT 24 er en danskejet landsdækkende kæde, som blev grundlagt i 2012 af en række andre sportsforretninger. Fra hovedkontoret i Silkeborg varetages en række stabsfunktioner for kædens mere end 60 SPORT 24-forretninger, og virksomheden beskæftiger over 1.000 medarbejdere på landsplan. Læs mere på: SPORT 24 | Køb alt til sport online og i butikker landet over