Det er første gang, jeg står som klinikejer, så det er klart, at det betyder meget for både mig og hele teamet at kunne fejre de første 1.000 patienter – faktisk er vi allerede oppe på 1.126, og det er gået væsentligt hurtigere, end vi havde turdet håbe på, fortæller Mette Mie Wortenskjold Grønfeldt, tandlæge og klinikejer i Godt Smil Tandlægerne Nyborg, og fortsætter: Det skyldes blandt andet en stor indsats fra hele teamet fra dag et, som vi er virkelig stolte af – en indsats, der også er resulteret i, at vi er blandt de bedste anmeldte tandlæger i byen på Google.
Central beliggenhed og fokus på tandlægeskræk
Den nye tandlægeklinik ligger centralt på Nørregade 22, og netop beliggenheden har ifølge Mette Mie Wortenskjold Grønfeldt også spillet en væsentlig rolle for tilgangen af patienter, hvor flere er kommet ind fra gaden og har bestilt en tid. Samtidig oplever hun, at mange vælger klinikken på grund af dens særlige fokus på tandlægeskræk.Det er klart, at det selvfølgelig betyder noget, at klinikken ligger centralt og er nem at komme til. Herudover får vi især mange positive tilbagemeldinger på vores store fokus på tandlægeskræk. Godt Smil-kæden har igennem flere år specialiseret sig i at tage godt hånd om patienter, der lider af tandlægeskræk i større eller mindre grad, og det er et fokusområde, vi også lægger stor vægt på her i klinikken.I dag har klinikken i Nyborg to tandlæger og en tandplejer ansat og planer om at udvide yderligere på sigt. Du kan læse mere om klinikken her.
