Når Royal Run kommer til Nyborg, får byen også en kongelig gæst. H.K.H. Kronprinsesse Mary snører nemlig løbeskoene og løber med.
Når kalenderen siger den 29 . maj 2023, ruller en kæmpe motionsfest inden over Nyborg. Royal Run gæster for første gang den gamle kongeby, og det forventes, at mange mennesker vælger at hoppe i løbeskoene og løbe eller gå ruterne i Nyborg.
Der kommer dog til at være ét særligt par løbesko på startstregen - nemlig H.K.H. Kronprinsesse Marys. Det er netop blevet offentliggjort, at hun løber med i Nyborg. Det er ikke annonceret, hvor langt hun planlægger at løbe, men når hun er kommet i mål i Nyborg, tager hun videre til Nykøing Falster, hvor hun skal deltage i deres løb.
En løbefest for alle
Den nøjagtige rute i Nyborg bliver først offentliggjort ca. en måned før løbet afvikles, men det er muligtat tilmelde sig herog sikre sig et af de 10.000 startnumre, der er i Nyborg. Der er allerede solg mange numre, så det er med at være hurtig.
Udover Nyborg kommer Royal Run 2023 også til Herning, Aabenraa, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg.
[social_ikoner]