Skip to main content
7. december 2023

Nyt Syn Nyborg uddeler gratis beskyttelsesbriller til børn

For at passe på børnenes øjne i nytåret tilbyder optikerbutikken Nyt Syn Nyborg gratis beskyttelsesbriller frem til nytår.

Af: Isabella Ravn | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA NYT SYN

For at passe på børnenes øjne i nytåret tilbyder optikerbutikken Nyt Syn Nyborg gratis beskyttelsesbriller frem til nytår.

Nytårskrudt og fyrværkeri er for mange indbegrebet af en festlig aften, men det kan også gøre skade, hvis ikke det omgås med forsigtighed. Nyt Syn Nyborg opfordrer til at passe på de mindste i tilskuerrækken på årets sidste dag med gratis beskyttelsesbriller.

Beskyttelsesbrillen kan hurtigt blive glemt i farten, og det kan få forfærdelige konsekvenser, hvis man er uheldig. Derfor har vi valgt at iværksætte en særlig indsats for at hjælpe forældrene med at passe på børnenes syn, siger Bo Kristensen, der er indehaver af Nyt Syn Nyborg.

Alle kan hente en nytårsbrille

Hvert år er der børn, der kommer til skade med øjnene, og det har fået indehaveren af Nyt Syn Nyborg til at handle.

For at undgå ulykker tilbyder vi alle interesserede gratis beskyttelsesbriller til børn i forretningen fra nu og så længe, vi har dem på lager, siger Bo Kristensen.

De gratis beskyttelsesbriller til nytår kan hentes fra den 11. december i forretningens åbningstid, så længe lager haves, på Nørregade 18. Der uddeles max tre beskyttelsesbriller per kunde.

Åbningstider:

Mandag til torsdag kl. 10:00-17:30. Fredag kl. 10:00-18:00. Lørdag kl. 10:00-13:00.

Nyt Syn er en dansk frivillig optikerkæde med 67 butikker fordelt over hele landet. Nyt Syn har etableret et tæt partnerskab med den internationale glasleverandør ZEISS. Nyt Syn har skabt et brand, der står for faglighed, passion og høj kvalitet. Læs mere her: www.nytsyn.dk