Skip to main content
9. december 2025

Nye priser på Storebælt i 2026 for fritidstrafikken

Der kommer nye priser for at krydse Storebælt i 2026 for fritidstrafikken. Se prisjusteringerne herunder.

Af: Sund & Bælt | Foto: Sund & Bælt
PRESSEMEDDELELSE

Priserne for at passere de grønne ekspresbaner med bizz eller nummerplade stiger fra 201 til 205 kr. 1. januar 2026.

For personbiler, der betaler kontant eller med kort, stiger prisen til 235 kr. Besparelsen ved at benytte ekspresbanerne bliver dermed 30 kr.

Priserne for at passere Storebælt justeres årligt i takt med den generelle prisudvikling og reguleres på baggrund af forbrugerprisindekset.

Ekprespris kræver ikke længere en særaftale 

Fra 1. januar 2026 bliver det lettere at opnå ekspresprisen med bizz eller nummerpladebetaling.

Hidtil har det krævet en Storebælt Privataftale, men fremover vil man automatisk opnå besparelsen uden behov for en særskilt aftale.

Det gælder, uanset om man er kunde hos Brobizz, ØresundPay eller øvrige udbydere. Formålet er at forenkle processen for alle privatkunder, uanset hvilken udbyder man benytter.

Find øvrige priser på Storebaelt.dk