29. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Ny varehuschef i føtex Nyborg: En drøm går i opfyldelse

Fra 1. november er Emil Petersen ny varehuschef i føtex Nyborg. Han glæder sig til at blive en del af byen og til at bidrage til lokalsamfundet.

Ny varehuschef i føtex Nyborg: En drøm går i opfyldelse
Af: Salling Group | Foto: Salling Group

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

34-årige Emil Petersen er ny varehuschef i føtex Nyborg, og med det nye job går et ønske i opfyldelse. Han vender samtidig også retur til føtex, hvor han begyndte sin karriere for 15 år siden. De seneste 3,5 år har han været manager i Bilka Odense og har gennem de seneste ni år været leder i føtex og Bilka, men det er første gang, han bliver varehuschef.

Da jeg blev leder første gang for ni år siden, sagde jeg til mig selv, at jeg gerne ville varehuschef i føtex en dag, og den drøm går nu i opfyldelse, siger Emil Petersen, der har første dag i Nyborg 1. november.

Han begyndte sin karriere i føtex Faaborg som ungarbejder, og da han læste til markedsføringsøkonom, arbejdede han også i føtex. Egentlig var det meningen, at Emil Petersen skulle noget andet efter endt uddannelse, men da muligheden for at blive i føtex opstod, sprang han til, og han har ikke fortrudt på noget tidspunkt.

Jeg har altid haft mulighed for at udvikle mig, og så har jeg haft det sjovt. Jeg er megaspændt på at komme til Nyborg og til at fortsætte den gode kultur, der er i varehuset. Jeg er virkelig glad for, at muligheden er opstået, og jeg glæder mig til at blive en del af den gode energi i Nyborg. Det er et virkelig fedt hus, siger han.

En del af lokalsamfundet

Det er ikke kun i varehuset, den nye mand i spidsen bliver synlig – han har en plan om at blive en integreret del af byen, og derfor ser han også frem til at skabe gode samarbejder med byens øvrige interessenter.

Jeg glæder mig til at engagere mig, til at være en del af bybilledet og af diverse lokale tiltag, som giver mening, fortæller Emil Petersen.

Regionschef i føtex, Casper Thyssen fortæller, at kunder og kolleger kommer til at møde en passioneret varehuschef, som er både smilende, empatisk, lyttende, imødekommende, og som møder alle i øjenhøjde.

Emil Petersen er rigtig dygtig – han er både god til at sætte en retning og få hele sit hold med sig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han kommer til at være synlig og bidrage til Nyborg og foreningslivet, siger Casper Thyssen.

Det ligger den nye varehuschef meget på sinde altid at forsøge at imødekomme kundernes behov og gøre sig umage.

Det bliver fantastisk at komme til et veldrevet varehus med en masse virkelig dygtige kolleger, og jeg ser frem til at bidrage til det hele, siger Emil Petersen.

Når han ikke er på arbejde, holder Emil Petersen at være sammen med sin familie, som blandt andet tæller ni niecer/nevøer. Og derudover kan man også ofte se ham løbe rundt på fodboldbanen, hvor han er en del af fodboldklubben ØB.

Nøgleord
Erhverv
Event Information