Skip to main content
22. august 2025

NY-D 2025 fyldte Nyborg med musik, fællesskab og demokrati

Fredag den 22. august blev Torvet og Nyborg Bibliotek forvandlet til centrum for den nye ungdomsfestival NY-D – Nyborg Youth Democracy.

Af: Isabella Fuglsang | Foto: Carlo Pedersen

Fra kl. 14-22 mødtes unge fra 8. klasse og op til 22 år til en dag med talks, aktiviteter, kunst, film, mocktails og gratis koncerter.

Aktiviteter, koncerter og fællesskaber

Programmet bød blandt andet på stand-up med Ida Thorsted, poetry slam med Emil Nygård fra Bachelorette, open air biograf og workshops – og ikke mindst musik fra Under Brædderne, 9000 HÅB og KRYD, der lukkede dagen med koncert på Torvet.

Festivalens tema var demokrati og fællesskab, men i en form, hvor unge kunne være med på egne præmisser.

Arrangørerne fra Nyborg Ungdomsråd fortæller, at NY-D handler om at vise, at demokrati kan være sjovt, levende og noget, vi skaber sammen.

NY-D 2025 blev til i samarbejde med lokale unge, foreninger og kunstnere og er støttet af LB Foreningen.

Nyborg Youth Democracy – en ny demokratifestival for unge, midt i demokratiets fødeby, Nyborg. Fotos: Carlo Pedersen