Skip to main content
17. februar 2025

Ny cykelsti indviet mellem Flødstrup og Revninge

En ny 3,8 km lang cykelsti mellem Flødstrup og Revninge er indviet i fællesskab af Nyborg og Kerteminde Kommune.

Af: Andreas Hjort | Foto: Carlo Pedersen

Søndag den 16. februar blev den nye cykelsti mellem Flødstrup og Revninge, et ambitiøst samarbejdsprojekt mellem Nyborg og Kerteminde Kommune, officielt indviet. Omkring 100 cyklister, både fra Nyborg og Kerteminde, var samlet på et stykke af ruten syd for Revninge Kirke for at være med til fejringen.

Fejringen

Under indvielsen blev der afholdt taler af begge kommuners borgmestre, hvorefter to drenge fik lov til at klippe den røde snor og officielt indvie den nye cykelsti. Der blev serveret en særlig brunsviger lavet til begivenheden samt kaffe, te og juice til de fremmødte.

 

Nye muligheder for sikker cykling

Cykelstien vil markant forbedre trafiksikkerheden, da den nu sikrer en sammenhængende og sikker cykelrute hele vejen fra Ullerslev til Kerteminde. Selvom cykelstien nu er åben for alle, skal de sidste detaljer, herunder et ekstra slidlag asfalt, opstribning og beplantning, færdiggøres til foråret, når varmen melder sig.

Projektet har et samlet budget på 16.535.400 kroner, og 50 % er finansieret af den statslige cykelpulje.

Du kan se højdepunkter fra dagen i galleriet nedenfor.