Skip to main content
3. april 2023

Nu kan du indsende nomineringer til Gode Liv-Prisen 2023

Nyborg Kommune uddeler i samarbejde med Nordea Nyborg Gode Liv-Prisen, og du har nu mulighed for at bestemme, hvem der skal modtage den.

Af: Rikke Hansen | Foto:

For at anerkende personer, grupper, foreninger eller andre, som har bidraget positivt til Nyborg kommune og dens indbyggere, tildeler Nyborg Kommune og Nordea Nyborg Gode Liv-Prisen, og du har nu mulighed for at bestemme, hvem der skal modtage den.

Gode Liv-prisen bliver tildelt personer og grupper, som har bidraget til det gode liv i Nyborg Kommune. Det vil sige, at der ikke er nogen specifikke kriterier ift. hvem der kan nomineres til prisen, men det kunne f.eks. være indenfor et af følgende områder, at personen eller gruppen har gjort en forskel:

  • Idræt, motion og friluftsliv
  • Ernæring og sundhed
  • Kunst, kultur og musik
  • Natur og miljø
  • Sociale forhold og almen velgørenhed

Vinderen modtager bronzeskulpturen ”Stenblomsten”, samt et kontantbeløb på 5.000 kroner doneret af Nordea Nyborg.

Sidste års vinder var Asoth Verrasingham fra Nyborg Karateklub. Han modtog prisen pga. af sit store engagement i klubben.

Prismodtageren skal være bosat i Nyborg Kommune, og der skal være tale om en ulønnet indsats.

Så har du kendskab til en indsats i Nyborg Kommune som går ubemærket hen, eller som fortjener mere anerkendelse, så kan du nu gøre en forskel. Nomineringer skal senest være indsendt d. 20. april. Prisen vil blive uddelt i forbindelse med Kulturnatten fredag d. 12. maj kl. 18:30 på Torvet.

Indsend din nomination til sun@nyborg.dk