Skip to main content
18. november 2024

Nissebandens premiere: En aften fyldt med glæde, klapsalver og julemagi

Nyborg Voldspils vinterforestilling Nissebanden I Julemandens Land havde en vellykket premiere den 15. november med julemagi og en begejstret Flemming Jensen blandt publikum.

Af: Andreas Hjort | Foto: Carlo Pedersen

Fredag den 15. november havde Nyborg Voldspil premiere på deres vinterforestilling Nissebanden I Julemandens Land. Forestillingen finder sted på Slotsmøllen, og med kun 35 billetter tilbage til de resterende forestillinger, er årets vinterforestilling allerende en succes.

Premieren på årets juleoplevelse blev mødt med klapsalver. I pausen blev der serveret gløgg og æbleskiver, og stemningen var høj blandt de fremmødte.

Fint besøg

Instruktør Mikal Korsgaard Larsen har med hjælp fra et dedikeret hold på 121 personer skabt en forestilling, der bragte glæde blandt publikum og den særlige gæst, Flemming Jensen. Jensen, der selv skrev manuskriptet til Nissebanden I Julemandens Land, så for første gang sine fortælling instrueret af en anden. Han udtrykte sin glæde på sin Facebook-profil, hvor han skrev:

En spilleglæde blandt både børn og voksne, der smittede hele salen (…) I ingen af de mange tidligere udgaver har samklangen og forbundetheden mellem nissepigen Puk og grødnissen Lunte strålet så klart igennem som her!

Manden bag Nissebanden, Flemming Jensen, sammen med instruktør Mikal Korsgaard Larsen. Foto: Carlo Pedersen

Hvis du ikke har sikret dig billetter endnu, skal du skynde dig, for der er næsten udsolgt. Kom med og nyd julestemning, når det er bedst. Klik her for at finde billetter.