Mere end fodboldkampe
For deltagerne er mesterskabet mere end bare kampe. Det er en dag, man ser frem til og træner hen imod. En dag, hvor man mødes om spillet, venskaberne og sammenholdet med andre voksne, der deler nogle af de samme livserfaringer.Vi taler meget om ensomhed og marginalisering, men vi mangler ofte konkrete investeringer i det, der virker. Fællesskaber opstår ikke af sig selv. Når mennesker får en plads på et hold, flytter det noget helt grundlæggende, både for den enkelte og for samfundet, siger OMBOLDs direktør Martin S. Pedersen.
Fællesskaber kræver prioritering
OMBOLD er en af Danmarks største idrætssociale organisationer og samler hvert år tusindvis af deltagere i faste træninger og turneringer på tværs af landet. Her opbygges relationer, struktur og tilhørsforhold, som mange ellers mangler i deres hverdag. Erfaringerne viser, at deltagelse i idrætsfællesskaber kan styrke trivsel, mindske isolation og i nogle tilfælde åbne nye veje videre i livet.Hvis vi vil tage ensomhed og social udsathed alvorligt, kræver det politiske prioriteringer. Fællesskaber skal bygges og understøttes, ellers opstår de ikke, siger direktør i OMBOLD Martin S. Pedersen.
