Skip to main content
21. december 2023

Kom og få en gratis prøvetime i Fysio Flow

Fysio Flow er en ret ny træningsform, der bygger på den nyeste viden om kroppens bindevæv. 8. januar kan du tage til en prøvetime hos Mette Krabek i Ørbæk.

Af: Isabella Ravn | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA METTE KRABEK

Fysio Flow er en ret ny træningsform, der bygger på den nyeste viden om kroppens bindevæv. 8. januar kan du tage til en prøvetime hos Mette Krabek i Ørbæk og prøve Fysio Flow.

I Fysio Flow arbejder man med kroppens bindevæv, som ligger mellem muskler, hud, knogler og organer med et tyndt lag væske imellem fladerne. Vores bindevæv bliver ofte stramt, når vi ikke bevæger os, er stressede eller har haft nogle skader, fortæller Mette Krabek.

Hun fortsætter:

Det kan gøre, at du får svært ved at bevæge dig og være årsag til smerter forskellige steder i kroppen. Formålet med denne type træning er derfor at gøre bindevævet mere elastisk og væsken mellem lagene mere flydende. På den måde får vi en bedre bevægelighed, bliver mere smidig og får en bedre balance. Nogle oplever også færre smerter.

Alle kan være med

Træningen begynder blidt og nænsomt med opvarmning af kroppen og fortsætter i bløde dynamiske bevægelser gennem små bløde bevægelser, vip og sving. Det foregår på små hold med max 5-6 deltagere, og hvor øvelserne tilpasses den enkelte. Det forudsætter dog, at man kan komme op og ned fra gulvet.

Kom og prøv det

Tilbuddet om at komme til en gratis prøvetime i Fysio Flow er den 8. januar kl. 9.30-10.30. Det foregår i Øksendrup ved Ergo- og kropsterapeut og yogalærer Mette Krabek. Tilmelding er nødvendig på mette@krabek.com eller på Mettes hjemmeside mettekrabek.com, hvor du også kan læse mere om træningen.

Prøv Fysio Flow den 8. januar fra 9.30-10.30. Pressefoto: Mette C. Krabek