Skip to main content
27. juni 2023

Kom med til Hyldestfest 2023

I frivillige foreninger af enhver størrelse findes der dedikerede personer og andre, der gør en betydelig forskel og fortjener anerkendelse.

Af: Rikke Hansen | Foto:

I frivillige foreninger af enhver størrelse findes der dedikerede personer og andre, der gør en betydelig forskel og fortjener anerkendelse.

Derfor afholdes Hyldestfest på Bastionen den 29. september, Danmarks Nationale Frivillighedsdag, i et samarbejde mellem Nyborg Kommune og Frivilligcenter Nyborg. Her vil der være musik, underholdning og prisoverrækkelser.

Det er første gang, at alle priserne inden for foreningslivet og lokale ildsjæle bliver uddelt ved en fælles hyldestfest. I år vil der være i alt syv priser:

  • Frivilligprisen på ældreområdet
  • Handicapprisen
  • Ildsjæleprisen
  • Musikprisen
  • Den Idebetonede Pris
  • Spejderprisen
  • Idrætsprisen

Hvis du ønsker at læse mere eller indstille nogen til en eller flere af ovenstående priser, kan du gøre det inden den 14. august på Nyborg Kommunes hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig arrangementet den 29. september.