Hvert forår trækker tusindvis af unge danskere i hvide kjoler og mørke jakkesæt. Men stadig færre gør det, og faldet er langtfra jævnt fordelt. I Nyborg Kommune blev 278 konfirmeret i 2025, svarende til 80%. Det viser en ny kortlægning fra Lavendla.

I Nyborg Kommune er konfirmationen altså langtfra en uddøende tradition. Kortlægningen peger samtidig på, at det særligt er i og omkring de større byer, at de unge vender konfirmationen ryggen, mens traditionen holder stand i landkommunerne. Tendensen afspejler de kulturelle forskelle mellem storby og land, mener Henriette Rendbæk, grundlægger af Lavendla i Danmark.

Vi ser et tydeligt mønster, hvor konfirmationen i storbyområderne fylder mindre hos de unge, mens det fortsat er en naturlig del af de unges liv i landkommunerne. Fravalget af kirkelige traditioner i storby-kommunerne kan skyldes en øget individualisering i de unges liv, forklarer hun.

Fyn og Jylland topper, mens storbyerne ligger i bund

På landsplan konfirmeres 64% af de unge, men gennemsnittet dækker over markante forskelle. I Jylland konfirmeres 72% af de 13-15-årige. På Sjælland er det 54%.

I toppen finder vi Morsø (87%), Jammerbugt (81%) og Skanderborg (81%), som alle er jyske kommuner. Men også på Fyn er raten høj: Nyborg og Nordfyns ligger begge på 78-81%, på niveau med de jyske kommuner.

I bunden ligger Ishøj (24%), Brøndby (33%) og Albertslund (33%), alle tæt på København (42%).

Find din kommunes konfirmationsrate på kortet

Denne pressemeddelelse indeholder indlejret indhold, som vises som et link. Se indlejret indhold her.

Danmarkskortet tegner et tydeligt mønster, og det overrasker ikke Henriette Rendbæk. Ifølge hende hænger forskellene sammen med flere forhold: befolkningssammensætningen i kommunerne, øget kulturel diversitet og en tendens til mere individualisering i de større byer.

I byerne ser vi en mere divers sammensætning af mennesker, der helt naturligt påvirker, at de danske kirkelige traditioner fylder mindre. Samtidig oplever vi, at unge i og omkring storbyerne i højere grad træffer individuelle valg. Det står i kontrast til landkommunerne, hvor konfirmationen i højere grad fortsat spiller en vigtig rolle som fælles begivenhed, siger Henriette.

Hun forventer ikke, at kløften mellem land og by bliver mindre foreløbig.

Jeg tror, vi vil se den samme tendens de næste mange år, at flere og flere i byerne vælger konfirmationen fra, mens man i de mindre samfund på landet fortsat følger traditionen. På landet eksisterer der stadig en forventning om, at man bliver konfirmeret, som ikke på samme måde findes i byerne.

En undtagelse er Nordsjælland, hvor kommuner som Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk ligger på 69-75%, på niveau med de stærkeste jyske kommuner.

Det er interessant, at Nordsjælland skiller sig ud med en høj konfirmationsrate på trods af nærheden til København. Det kunne tyde på, at der i de kommuner stadig er en stærk social forventning om konfirmation som fælles begivenhed, siger Henriette.

Unge danskere bevæger sig mod nye traditioner

At færre unge vælger konfirmationen betyder ikke, at behovet for at markere livets store overgange er forsvundet. Henriette Rendbæk har et bud på, hvad der træder i stedet.

Behovet for at blive fejret og for at høre til et fællesskab forsvinder ikke, det ændrer bare form. Vi ser flere og flere unge, der markerer overgangen til voksenlivet med en rejse, en stor oplevelse eller en nonfirmation, hvor fejringen er i centrum uden den religiøse ramme. Festen og fællesskabet er der stadig, det er bare ikke længere givet, at man vælger de kirkelige rammer.

Kortlægningens metode

Lavendlas kortlægning er foretaget med udgangspunkt i antallet af konfirmander i danske sogne i 2025. Konfirmationsdata er indhentet fra Kirkeministeriet og dækker alle danske sogne.

Sognene er efterfølgende blevet tilknyttet deres respektive kommuner ved hjælp af geografiske koordinater fra Danmarks Adressers Web API (DAWA). For hvert sogn er det geografiske midtpunkt blevet anvendt til at identificere den tilhørende kommune via et punkt-i-polygon opslag, hvilket sikrer en præcis geografisk tilknytning uafhængigt af kirkelige stiftsgrænser.

Herefter er antallet af konfirmander i hver kommune divideret med gennemsnittet af 13-, 14- og 15-årige i den respektive kommune. Denne metode svarer til Folkekirkens egen opgørelsesmetode og sikrer, at konfirmationsprocenten er direkte sammenlignelig med de officielle nationale tal. Befolkningsdata er hentet fra Danmarks Statistik (FOLK2), der ligeledes danner grundlag for den historiske sammenligning: 204.484 personer i aldersgruppen i 2006 mod 199.812 i 2025.

Læsø Kommune fremstår som en outlier i kortlægningen med 0 registrerede konfirmationer i 2025, hvilket skal ses i lyset af kommunens meget begrænsede befolkningsgrundlag.

Se den fulde opgørelse på Lavendla.dk

Valgplakater, slikpapir og fyldte hundeposer. Der blev fundet lidt af hvert, da børn og voksne over hele landet rykkede ud med affaldssække og gribetænger i forbindelse med Affaldsindsamlingen i midten af april.

Nu er det indsamlede affald gjort op. På landsplan blev der samlet og registreret mere end 120 ton affald – heraf blev 531 kg samlet i Nyborg Kommune.

Se her, hvor meget der er samlet i de øvrige kommuner.

Det er skoler, dagtilbud, virksomheder, foreninger og privatpersoner fra hele landet, der har deltaget i Affaldsindsamlingen, og som efterfølgende har meldt tilbage, hvor meget affald de har samlet. Da Danmarks Naturfredningsforening ikke har modtaget registreringer fra alle, formoder man i foreningen, at det reelle tal er endnu højere.

Det er tankevækkende, at vi på en enkelt uge kan samle så meget affald i naturen, og det viser, at vi stadig har et kæmpe problem. Jeg mener, at vi som samfund simpelthen producerer for meget affald, og så længe vi gør det, vil vi desværre nok blive ved med at finde affald efterladt i naturen og på gaden, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Påskestorm og snevinter

Landsresultatet af årets indsamling er væsentligt højere end sidste år, hvor der blev registreret 80 ton affald i alt.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening skyldes det ikke kun, at der var flere deltagere i år – bl.a. som følge af et nyt samarbejde med REMA 1000, der uddelte gratis affaldssække landet over.

Årets udgave af Affaldsindsamlingen fandt nemlig sted få dage efter den kraftigste aprilstorm i flere årtier, der kan have spredt store mængder skrald ud i naturen og landskabet. Netop stormens betydning bliver også fremhævet i flere af de tilbagemeldinger, som Danmarks Naturfredningsforening har fået fra deltagerne.

Samtidig kan det have spillet ind, at store dele af Danmark var dækket af sne i januar og februar. Dels fordi sneen flere steder hindrede tømning af skraldespande – dels fordi sneen kan have indkapslet en hel del affald, som ellers ville være blevet samlet op af nogle af de mange ildsjæle, der samler affald året rundt.

Stegepander, støvsugere og uåbnede breve

At vind og vejr har spillet en rolle i år, bliver også tydeligt, når man spørger deltagerne om, hvad de fandt mest af.

Normalt er det ubetinget cigaretskod, der bliver fundet flest stykker af. Men ved årets udgave af Affaldsindsamlingen var der flest deltagere, der oplevede plastikposer som det hyppigste affaldsfund. Herefter følger cigaretskoddene og forskellige former for takeaway-emballage.

Det var dog ikke kun de vindfølsomme plastikposer og emballager, der fyldte i sækkene. I løbet af ugen blev der også gjort en lang række mere kuriøse fund.

Ud over ”klassikere” som undertøj, hjulkapsler og fyldte hundeposer, blev der i år fundet både støvsugere, stegepander, en airfryer og bunkevis af aviser, reklamer og breve.

I den lidt tungere ende blev der fundet pengeskabe, møbler samt en masse byggeaffald.

Det er helt vildt at se, hvad der er blevet fundet i år, og man kan virkelig undre sig over, hvordan det er endt derude. Der skal lyde en kæmpe tak til de mange danskere, der hjulpet os med at befri vores natur og byer for alle mulige ting, der ikke hører hjemme dér, siger Maria Reumert Gjerding.

Affaldsindsamlingen finder næste år sted i uge 15 – dvs. 12.-18. april 2027.

Mærkværdige fund

Der er næsten ikke grænser for, hvad man kan finde i naturen og i vejkanterne. Her er nogle af de lidt mere mærkværdige ting, der er blevet indberettet ifm. årets udgave af Affaldsindsamlingen:

• Tagboks
• Valgplakater
• Snickerspapir fra 2009 og chipspose fra 2007
• Mikrobølgeovn
• Porcelænsfigur af Jesus
• Tysk vejrballon
• Airfryer
• Pokal
• Kuffert
• 17 pakker ”frisk” fisk med datomærke
• Mønt fra 1928
• Støvsuger
• Øretermometer
• Vinduesvisker
• Toiletbræt
• Toastmaskine
• Pengeskabe
• Plastikjuletræ
• Næsehjul til en trailer
• Kunstige negle
• Printer
• Uåbnede breve
• Terrassevarmer
• Dartskive
• Donkraft
• Margrethe-skål

I 24 byer kan publikum opleve gratis forestillinger i stemningsfulde, udendørs rammer i maj, juni og august. Det, der begyndte som en ambition for over 20 år siden om at bringe opera og ballet tættere på danskerne, har gennem årene udviklet sig til en fast og folkelig sommertradition. Scenekunsten indtager parker, pladser og historiske byrum.

Med picnickurven under armen og et tæppe i græsset kan publikum lade sig forføre af svævende tåspidssko og kraftfulde operaarier. Stemningen er uformel og nærværende, men den kunstneriske kvalitet er den samme som på de store scener.

Kongelig sommeropera og Kongelig sommerballet

Sommerens program rummer både elskede klassikere og smagsprøver fra den kommende sæson. Publikum får ikoniske øjeblikke fra operaens og ballettens repertoire, fremført af teatrets egne kunstnere i tæt kontakt med publikum.

Vi glæder os altid meget til at komme ud i Danmark med vores sommerkoncerter og møde publikum – både dem der allerede kender meget til os, og dem som stadig har deres første operaoplevelse til gode. Stemningen er afslappet, publikum er tæt på kunstnerne, og det giver os en unik mulighed for at præsentere højdepunkter fra operaens verden og den kommende operasæson på Det Kongelige Teater, siger operachef Elisabeth Linton.

Balletchef Amy Watson siger:

Et af årets højdepunkter er for mig altid, når vi drager afsted med vores lille Sommerballet-karavane. Det er så skønt og berigende at stifte bekendtskab med nye tilskuere i nye omgivelser, og når vejret arter sig, kan man næsten ikke forestille sig noget mere fantastisk end at få lov til at danse i det smukke, danske sommerland. I år står Den Kongelige Ballets dansere, inklusiv nogle af vores helt nye stjerner, klar til at præsentere et særdeles alsidigt program, der spænder fra 1841 frem til for et øjeblik siden.

Kongelig sommeropera
15.05.26 kl. 18.00 Lunden, Silkeborg
16.05.26 kl. 16.00 Byparken, Vejle
17.05.26 kl. 16.00 Marienlyst Slot, Helsingør
22.05.26 kl. 18.00 Rhododendronparken, Brønderslev
23.05.26 kl. 16.00 Hald Hovedgaard, Viborg
24.05.26 kl. 16.00 Køge Marina
07.08.26 kl. 18.00 Nørre Vosborg, Vemb
08.08.26 kl. 16.00 Åpromenaden, Bjerringbro
09.08.26 kl. 16.00 Byparken, Esbjerg
14.08.26 kl. 18.00 Munkebo Bakke
15.08.26 kl. 16.00 Maribo Torv
16.08.26 kl. 18.00 Karen Blixen Museum, Rungsted

Kongelig sommerballet
07.06.26 kl. 19.00: Ofelia Plads, København
08.06.26 kl. 19.00: Klosterlunden, Ringsted
09.06.26 kl. 19.00: Torvet, Nyborg
10.06.26 kl. 19.00: Augustenborg Slotspark
12.06.26 kl. 19.00: Amfiscenen Værket, Randers
13.06.26 kl. 16.00: Kabbel Hovedgård, Lemvig
14.06.26 kl. 16.00: Rebild Bakker, Skørping
16.06.26 kl. 19.00: Resenlund, Skive
17.06.26 kl. 19.00: SMK Thy, Doverodde
18.06.26 kl. 19.00: Musikhusparken, Aarhus
19.06.26 kl. 19.00: Vedbæk Syd Strand
20.06.26 kl. 16.00: Rosengårdshaven, Stege

Det Kongelige Teater på turné

Det Kongelige Teater fortsætter sin omfattende turnévirksomhed i 2026. Vores faste succes med Kongelig sommeropera og Kongelig sommerballet besøger 24 byer rundt i hele Danmark, mens to af vores teaterforestillinger ‘Endnu en dag i Guds skaberværk’ og ‘Familien Hassan’ spiller 37 gange et sted i landet. Sammen med Aalborg Symfoniorkester turnerer operaen ‘Don Pasquale’ til 6 store kulturhuse i Jylland, Teaterlegepladsen Postyrium ruller igen forbi 16 byer, mens årets største udendørsteateroplevelse på Moesgaard i Aarhus bliver den spektakulære familieforestilling ‘Snedronningen’, i samarbejde med Moesgaard Museum.

Det Kongelige Teater har 150 turnédage i 2026, hvilket svarer til en aktivitet næsten hver anden dag et sted i Danmark.

Det populære børnecykelløb besøger i 2026 mere end 25 danske byer, og i Nyborg arrangeres løbet i samarbejde mellem Nyborg Cykle Klub, Nyborg Kommune, Danmarks Cykle Union og hovedsponsoren Škoda. BørneTour er et begyndercykelløb, hvor alle kan være med – uanset tempo, cykeltype eller erfaring.​​

​​Tour de France-stemning i børnehøjde​​​​

Som mangeårig Tour de France-sponsor bidrager Škoda med ægte tour-stemning til børneløbene. Hos bilproducenten glæder man sig over at kunne inspirere flere børn til at cykle i hverdagen.​​​​

Vi hos Škoda er stolte af at støtte cykelsportens næste generation gennem Škoda BørneTour. BørneTouren spreder cykelglæde og skaber fællesskab på tværs af landet. Det er fantastisk at se, hvordan børn og unge oplever alt det positive, cyklingen kan bringe – for sundheden, koncentrationen og selvtilliden. Cykelsporten kan samle folk og inspirere nye drømme, og vi ønsker at bidrage til, at endnu flere børn får lyst til at tage cyklen, uanset ambitionsniveau, siger Martin Thorsen, direktør i Škoda Danmark.​​​​

Flere undersøgelser peger på, at danske børn cykler mindre end tidligere. Det ønsker Škoda at være med til at ændre. Cyklen skal tilbage i hverdagen – til gavn for sundhed, klima og livsglæde.​​

​​Lokal cykelklub glæder sig til at tage imod børnene​​

Hos Nyborg Cykle Klub ser man frem til at byde velkommen til en dag med cykelsjov, medaljer og nye fællesskaber.​​​​

Cykelsport er både sjovt og socialt, og vi tror på, at alle børn kan få en unik oplevelse med Škoda BørneTour. Uanset tempo kommer man hjem med en guldmedalje, et diplom og forhåbentlig lysten til at gæste en cykelklub, fortæller klubbens formand Peter Henriksen. Efter løbet inviteres alle interesserede børn til at prøve kræfter med klubbens træningstilbud.​​

​​En vigtig del af udviklingen i dansk cykelsport​​​​

Škoda BørneTour er en central del af Danmarks Cykle Unions arbejde med at rekruttere flere børn og unge til sporten i samarbejde med lokale cykelklubber og kommuner. ​​​

Dansk cykelsport befinder sig på et rigtig stærkt niveau med flotte præstationer i verdens største løb. Det hænger tæt sammen med vores solide foreningskultur og de inspirerende rollemodeller blandt eliten. Med Škoda BørneTour får børn mulighed for at prøve kræfter med cykelsporten og mærke suset – så de i fritiden kan lege, at de er Jonas Vingegaard eller Amalie Dideriksen og drømme om den gule trøje og medaljer, udtaler Danmarks Cykle Union. ​​​

Tilmelding​​​​

Læs mere og tilmeld jer Škoda BørneTour i Nyborg på børnetour.dk eller via links herunder.​​​​

Om Škoda BørneTour​​​​

Škoda BørneTour er begyndercykelløb for børn og unge i alderen 3-15 år. Hvert løb varer omkring 15 minutter, og alle deltagere får medalje og diplom. Målet er at skabe cykelglæde, gode oplevelser og måske starte drømmen om gul trøje og Champs-Élysées.​​

I år afholdes Škoda BørneTour i mere end 25 byer landet over. Den fulde kalender findes på børnetour.dk.​​​​

Nye tal fra Diabetesforeningen viser, at rekordmange danskere nu enten har type 1- eller type 2-diabetes. Den store stigning drives primært af type 2-diabetes. Alene sidste år fik 78 danskere om dagen diagnosen.

Det er en udvikling, vi som samfund skal tage meget alvorligt. Diabetes er en livsændrende kronisk sygdom, som kan medføre alvorlige og invaliderende følgesygdomme, som kan gøre stor, permanent skade på øjne, nyrer og hjerte – og som man kan dø af. Tallene understreger desværre, at vi ikke er på vej i den rigtige retning. Tværtimod, siger Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen.

Tendensen har været stigende over de sidste 10 år. Antallet af danskere med enten type 1- eller type 2-diabetes er vokset med 42 procent siden 2015.

Enorme geografiske forskelle

De nye tal viser også markante geografiske forskelle i, hvor mange der lever med type 2-diabetes. I kommuner med de laveste niveauer udgør andelen 4-6 procent af befolkningen. I kommuner med de højeste niveauer er andelen over 11 procent – i Ishøj 11,4 procent og i Lolland Kommune 11,0 procent. Andelen af borgere med type 2-diabetes er altså mere end dobbelt så høj i nogle kommuner som i andre.

Endnu mere markant er forskellene i, hvor hurtigt sygdommen breder sig. Over de seneste 10 år er andelen med type 2-diabetes i Middelfart steget med 64 procent, i Assens med 62 procent og i Billund med 61 procent. Til sammenligning er stigningen i hovedstadsområdet væsentligt lavere. Lyngby-Taarbæk ligger lavest med 7 procent stigning. Efterfulgt af København og Herlev på hhv. 13 og 14 procent.

En voksende sygdom – i både omfang og tempo

Udviklingen skyldes flere forhold. En del af stigningen hænger sammen med, at befolkningen bliver ældre, og at flere lever længere med sygdommen. Desuden påvirkes risikoen for type 2-diabetes af faktorer som vægt, fysisk aktivitet, kostvaner og arvelighed.

Udviklingen betyder, at presset på sundhedsvæsenet vokser, og at flere danskere risikerer alvorlige følgesygdomme, siger Claus Richter.

Vi er vidner til et trafikuheld i slowmotion: Hvis vi ikke handler, men bare ser til, vil udviklingen fortsætte. Det har alvorlige konsekvenser for den enkelte og for samfundet, siger Claus Richter. Han peger på, at følgevirkningerne af diabetes, sygdom, indlæggelser og førtidspension hvert år koster samfundet over 13 milliarder kroner.

Derfor er man nødt til fra politisk hold at sætte et klart mål om flere sunde leveår for danskerne. Det kræver en langt mere ambitiøs plan for forebyggelse af kroniske sygdomme som type 2-diabetes. For eksempel gennem målrettet tidlig opsporing. Det er en svær, men nødvendig, opgave, som en kommende regering skal tage på sig. Når vi løfter forebyggelsen, løfter vi også arbejdsudbuddet og frigør ressourcer fra sundhedsvæsnet, siger Claus Richter.

Danmarks Diabetesdag sætter fokus på en voksende udfordring

Danmarks Diabetesdag markeres i dag over hele landet med bl.a. gåture, der skal skabe opmærksomhed om sygdommen.

Danmarks Diabetesdag er en anledning til at få hele Danmark til at åbne øjnene for en sygdom, der rammer flere og flere danskere. Det handler om liv, helbred og en fremtid, hvor færre skal leve med diabetes, siger Claus Richter.

Læs hele analysen på https://diabetes.dk/politik/diabetes-analyse/

De 10 kommuner med højeste andel voksne med type 2-diabetes (2025)

1. Ishøj: 11,4 %
2. Lolland: 11,0 %
3. Odsherred: 10,3 %
4. Albertslund: 10,0 %
5. Tønder: 10,0 %
6. Struer: 10,0 %
7. Brøndby: 10,0 %
8. Langeland inkl. Ærø: 10,0 %
9. Halsnæs: 9,8 %
10. Bornholm: 9,4 %

En ny analyse fra DI Byggeri viser, at boligejere i landdistrikterne har vanskeligere ved at finansiere udskiftning af deres boligs tag, hvis det indeholder asbest. Problemet vedrører særligt boligejere i fynske kommuner uden for Odense og Svendborg.

Nedrivning af asbesttage er med de nye regler særligt omkostningstungt, fordi behandlingen af de sundhedsfarlige asbestfibre kræver særlige sikkerheds- og beskyttelsesforanstaltninger og derfor en autoriseret nedriver. Samtidig kan det være svært at få finansieret tagudskiftningen med et realkredit- eller banklån i boligens friværdi, hvis boligens værdi er lav, og boligprisudviklingen er afdæmpet.

Når friværdien er lav, er det vanskeligt for mange boligejere at låne til et nyt tag. Udfordringen bliver kun større, når det eksisterende tag indeholder asbest, da udskiftningen er endnu mere omkostningstung, fortæller Steen Johansen, der er udvalgsleder i DI Byggeri Fyn.

Analysen fremhæver, at det i flere kommuner på Fyn kan kræve over 20 års ejerskab, før en typisk investering på omkring 320.000 kr. til udskiftning af et asbesttag kan dækkes via øget friværdi i boligen.

Boligejere i eksempelvis Langeland Kommune må vente helt op til 25 år, mens boligejere i Odense i gennemsnit kun skal vente 5 år. .

Reglerne for håndtering af asbest er strenge, og det er både helt nødvendigt og rigtigt. Men der er behov for at finde løsninger, der kan hjælpe boligejere med asbesttag og lav friværdi, så de kan foretage den nødvendige renovering af deres bolig, tilføjer Steen Johansen.

Læs hele analysen her.

Se hele statistikken for jeres region i faktaboksen nedenfor.

Hvordan beskytter man fremtidens elnet mod droneangreb? Kan gammelt kabelskrot blive til nyt kobber uden massiv CO₂‑udledning? Og hvordan skaber man flere fællesskaber i både by og land på Fyn?

Det er nogle af de spørgsmål, Energi Fyns fonde er med til at finde svar på, når de i år uddeler i alt 2.576.419 kr. til projekter, der både peger frem mod den grønne omstilling og styrker fællesskaber, kultur og frivillighed på Fyn.

Støtten fordeler sig på Energi Fyns to fonde:

• Energi Fyns Udviklingsfond: 1.084.499 kr. til forskning, innovation og uddannelse inden for energi og teknologi
• Energi Fyns Almene Fond: 1.491.920 kr. til almennyttige projekter med lokal forankring på Fyn

Som andelsejet energiselskab har vi en klar ambition om at bidrage bredt til udviklingen på Fyn. Det gælder både, når det handler om fremtidens energiløsninger, og når fællesskaber, kultur og frivillighed skaber liv lokalt, siger Mette Rose Skaksen, administrerende direktør i Energi Fyn og fondsadministrator.

Grøn omstilling, fællesskab og lokal udvikling

Siden deres stiftelse i 2005 har fondene støttet en lang række projekter, der gør en forskel på Fyn. Årets fondsmodtagere spænder vidt fra sociale initiativer og teknologisk innovation til projekter med fokus på grøn omstilling.

Det er inspirerende at opleve, hvor mange ildsjæle der er på Fyn. Der er mange, der brænder for at skabe udvikling og styrke fællesskabet. Med fondenes støtte kan vi være med til at løfte både små og store idéer, som bidrager til udviklingen på Fyn, siger Mette Rose Skaksen.

Blandt dette års fondsmodtagere er blandt andet Vestfyns Golfklub, der modtager 150.000 kr. til etablering af en SafeZone, hvor veteraner og tidligere politifolk med PTSD kan få et trygt frirum gennem golf og fællesskab.

Med støtten kan vi sikre adgang til træning, udstyr og fællesskab, så økonomi ikke bliver en barriere for deltagelse. For deltagerne handler det ikke kun om golf. Det handler om at genfinde ro, struktur og tilknytning til et positivt fællesskab. Det er en indsats, der gør en konkret forskel for den enkelte og samtidig bidrager til et stærkere lokalsamfund, fortæller Nicolai Gynther, manager i Vestfyns Golfklub.

Fakta om Energi Fyns fonde

• Energi Fyns fonde blev stiftet i 2005.
• Energi Fyns Almene Fond støtter kulturelle, turistmæssige og sundhedsmæssige formål, der har offentlighedens interesse, og som appellerer til og nydes af et bredt publikum.
• Energi Fyns Udviklingsfond støtter udviklingsprojekter inden for energiudvikling og elektrotekniske/tekniske løsninger samt projekter målrettet den grønne omstilling med henblik på at styrke udviklingsmiljøet på området.

Årets fondsmodtagere – Energi Fyns Almene Fond:

Svømmeklubben H2Odense (Odense) – 78.182 kr. til etablering af et dryland‑træningsområde til gavn for ca. 200 børn og unge.

Vestfyns Golfklub (Glamsbjerg) – 150.000 kr. til etablering af en SafeZone for psykisk skadede veteraner og tidligere politifolk som led i DIF Soldaterprojektet.

Munkegården (Brenderup) – 70.300 kr. til etablering af offentligt udendørs fitnessområde for lokalsamfundet.

LEV – Bisidningsordningen på Fyn – 50.000 kr. til styrkelse af bisidningsordningen for mennesker med udviklingshandicap på Fyn.

Odense Giants Softball Klub – 11.388 kr. til indkøb af net til afskærmning af banen.

Sophiæodde Saluteringslaug (Strib/Middelfart) – 80.000 kr. til indkøb af to nye saluteringskanoner til ceremonielle og lokale arrangementer.

Odense Stadsarkiv – 25.000 kr. til udvikling af historisk tegneserie om Knud den Hellige.

Andedammen (Vissenbjerg) – 33.200 kr. til forbedringer i lokalt forsamlingshus i forbindelse med renovering.

Foreningen Hjallese Kultur- og Forsamlingshus (Odense S) – 75.000 kr. til udskiftning af adgangsdøre som led i energioptimering og bedre tilgængelighed.

Fonden KRFTWRK (Odense) – 331.250 kr. til lysudstyr til nyt spillested og kreative rammer for unge musikere.

Støtteforeningen ViVilSalbrovad (Assens) – 75.000 kr. til indkøb af panna‑bane til skolegården.

Svanninge Have – 25.000 kr. til støtte til fælleshave med fokus på natur, læring og fællesskab.

Nyborg Marineforening – 10.000 kr. til mørklægningsgardiner til foreningens lokaler.

Helios Biograf og Kulturhus (Faaborg) – 100.000 kr. til udskiftning af projektor og server.

Langelandshallen (Rudkøbing) – 125.000 kr. til slibning og lakering af halgulv.

Interesseforeningen for Håndværkerfaget (Langeskov) – 12.000 kr. til indkøb af værktøj til aktiviteter for unge.

Den Erhvervsdrivende Fond Idrætscenter Midtfyn (Ringe) – 87.375 kr. til etablering af Cykelmidtpunkt Fyn med shelters.

Køng Friskole (Glamsbjerg) – 95.225 kr. til udskiftning af vinduer forud for skolens 150‑års jubilæum.

Foreningen Tåsinge Ildsjæle (Svendborg) – 58.000 kr. til belægning for bedre adgang for handicappede i Tåsinge Frugthave.

Årets fondsmodtagere – Energi Fyns Udviklingsfond:

SDU – Center for Energy Informatics – 136.999 kr. til indkøb af avanceret beregningsplatform til energiforskning og uddannelse. Projektet styrker forskning i datadrevet energistyring, digitale tvillinger og energiforbrugsprognoser og anvendes samtidig i undervisning samt bachelor- og specialeprojekter.

EcoAdvice ApS – 350.000 kr. til cirkulær genanvendelse af kobbertråd fra kabelskrot. Udvikling af digital model og simulering af et produktionsanlæg, der kan genbruge hele kobbertråde uden omsmeltning. Projektet forventes at give meget store CO₂- og ressourcebesparelser og kan danne grundlag for produktion på Fyn.

SDU – Viet Duong Hoang – 412.500 kr. til beskyttelse af elforsyning mod droneangreb. Udvikling af en skalerbar anti-drone‑løsning, hvor interceptor‑droner placeres direkte på højspændingsledninger for at beskytte kritisk energiinfrastruktur.

NerdZone – 185.000 kr. til praksisnære læringsforløb i teknologi og energi for udskolingselever. Udvikling og test af hands‑on undervisningsforløb gennem weekendcamps i samarbejde med Odense Tekniske Gymnasium.