Vi anbefaler altid at benytte ekspresbanerne med bizz eller nummerpladebetaling, så man kommer hurtigt gennem betalingsanlægget. Og så opfordrer vi til at køre forsigtigt, tage hensyn til hinanden i trafikken og tjekke vejret og trafiksituationen, inden man kører afsted, siger Jens Kjær Nielsen.
Flere gode råd til en smidig tur over Storebælt
Langt størstedelen af trafikanterne benytter i dag bizz eller nummerpladebetaling. For at undgå unødige stop anbefales det at tjekke, at ens aftale er aktiv, inden man kører afsted. Og så har Jens Kjær Nielsen en ekstra opfordring til alle, der skal krydse broen.I vintervejret kan snavs, slud og salt hurtigt gøre nummerpladerne svære at læse. Tjek derfor, om den skal have en hurtig tur med en klud, inden I kører hjemmefra. Det kan spare både ventetid og frustrationer i betalingsanlægget, siger Jens Kjær Nielsen.Har man endnu ikke en nummerpladebetaling, kan den oprettes gratis på Brobizz.com og benyttes på Storebæltsbroen efter kun 20 minutter. Man kan finde alle trafikprognoser og orientere sig om vejr- og trafiksituationen på Storebælt.dk. Man kan også tilmelde sig Storebælts 48-timers SMS-tjeneste ved at sende en SMS med teksten ”BRO INFO” til 1245.
