Skip to main content
13. april 2023

Social- og sundhedsassistent søges til almen lægepraksis

Vi udvider vores praksisteam med endnu en social- og sundhedsassistent fra den 1. juni 2023. Er det dig? Om jobbet Du ansættes 30 timer om ugen, men vi er åbne over for senere at øge antal timer. Vi er medlem af PLA og tilbyder løn ifølge overenskomsten (løntrin 19, deltidsansat lægesekretær). Du skal især arbejde […]

Vi udvider vores praksisteam med endnu en social- og sundhedsassistent fra den 1. juni 2023. Er det dig?

Om jobbet

Du ansættes 30 timer om ugen, men vi er åbne over for senere at øge antal timer.

Vi er medlem af PLA og tilbyder løn ifølge overenskomsten (løntrin 19, deltidsansat lægesekretær).

Du skal især arbejde med ekg-optagelser, urin- og blodprøver, vaccination, øreskyl, døgnblodtryksmålinger og fjerne sting. Det er en fordel, hvis du har arbejdet i en praksis før, men det er ikke et krav, da vi lærer dig det nødvendige. Du får ansvar for andre opgaver med tiden alt efter dine ønsker og kompetencer og vores behov. Det kan hænde, at det er nødvendigt med små sekretæropgaver, fx hvis en af sekretærerne er væk på kursus eller ferie. I så fald er dette planlagt og passet ind i dit skema.

Vi værdsætter ansatte, der tager stort ansvar for deres opgaver og formår at strukturere arbejdsgangene og prioritere i travle perioder og som tager initiativ, men omvendt kender sine begrænsninger og spørger om råd, når det er nødvendigt.

Du møder vidt forskellige patienter, så du skal være serviceminded, tolerant og fokusere på løsningerne, ikke problemerne. Og så er det vigtigt, at du også ser det som din opgave at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Det kommer ikke af sig selv.

 

Om Lægerne Nyenstad

Vi ligger centralt i Nyborg tæt på både motorvej og banegård. Vi er fire læger, tre sygeplejersker, en social- og sundhedsassistent og to lægesekretærer. Vores ansatte har været her i mange år og står bag et veldrevet lægehus med et godt arbejdsmiljø og en uformel, humoristisk omgangstone på tværs af alle ansatte.

Du vil blive tilbudt at deltage i kurser som en del af dit arbejde.
Ansøgningsfrist den 17. april 2023. Samtaler holdes i uge 16.

Tlf.: 65 31 11 58 mellem 10:00-13:00

Ansøgning, CV og evt. personlig anbefaling sendes til mail: a-lassen@dadlnet.dk

Nyenstad 31B, 5800 Nyborg