Vil du være med til at forme fremtidens uddannelser i Hjemmeværnet? Har du en nysgerrig og analytisk tilgang?
Har du lyst til at undersøge, udfordre og udvikle, både Forsvarets uddannelser og dig selv? Trives du med en alsidig hverdag, hvor du ikke kun bruger din tid bag et skrivebord? Så er det måske dig Forsvaret søger.
Om Forsvaret
Hjemmeværnet er i udvikling, og det samme er Forsvarets uddannelser. Frem mod 2028 skal Hjemmeværnet vokse markant, samtidig med at Hjemmeværnets operative opgaver og militærfaglige niveau udvikles. Det stiller høje krav til Forsvarets uddannelser, både til deres faglige kvalitet og til Forsvarets evne til at skabe uddannelser, der fungerer i en organisation, hvor frivillighed er et grundlæggende vilkår.
Studie- og Udviklingssektionen er Hjemmeværnsskolens centrale enhed for studievirksomhed, uddannelsesudvikling, kvalitet og digital læring. Forsvarets opgave er at skabe sammenhæng mellem Hjemmeværnets operative behov og de uddannelser, der skal gøre Forsvarets frivillige i stand til at løse deres opgaver.
Sektionen består af tre elementer: Udvikling, Kvalitetssikring og Digital læring. Sammen arbejder Forsvaret med hele kæden fra behov og analyse over udvikling og produktion til implementering, kvalitet og læring.
En af Forsvarets styrker er, at mange af kompetencerne er samlet i sektionen. Forsvaret råder blandt andet over egne kompetencer inden for uddannelsesudvikling, pædagogik og didaktik samt grafisk design og multimedieproduktion. Det betyder, at Forsvaret selv kan omsætte faglige behov og idéer til konkrete læringsprodukter som digitale læringsforløb, læringsvideoer, grafik, lærebøger og andet undervisningsmateriale.
Du kommer derfor til at arbejde tæt sammen med både militærfaglige specialister, uddannelsesudviklere og kreative kompetencer, når uddannelser og læringsprodukter skal udvikles.
Forsvaret er en fagligt bred sektion med officerer, befalingsmænd og civile medarbejdere. Forsvaret lægger vægt på høj faglighed, nysgerrighed og kritisk tænkning, men også på tillid, fleksibilitet og et arbejdsmiljø, hvor forskellige fagligheder bringes aktivt i spil.
Om stillingen
Som sagsbehandler bliver din hovedopgave at bidrage til, at Hjemmeværnets uddannelser har den nødvendige faglige, operative og pædagogiske kvalitet.
Du kommer til at arbejde med hele Hjemmeværnets uddannelsesportefølje og skal både kunne gå tæt på den enkelte uddannelse og løfte blikket og se sammenhænge på tværs. Den ene dag kan opgaven handle om grundlæggende militærfaglig uddannelse og den næste om fører-, chef- eller specialistuddannelse.
En væsentlig del af arbejdet handler om at forstå, hvad der sker i praksis. Du skal indsamle og analysere erfaringer, følge udviklingen inden for relevante fagområder og omsætte viden og observationer til konkrete anbefalinger og forbedringer.
Det betyder også, at arbejdet ikke kun foregår ved skrivebordet. Du skal ud i organisationen, besøge uddannelser og fagmiljøer og være i dialog med fagansvarlige, kursusledere, instruktører og andre specialister. Du skal være nysgerrig på, hvad der virker, hvad der ikke gør og hvorfor.
Opgaverne spænder bredt. Fra grunduddannelse og grundlæggende militærfaglige færdigheder til føreruddannelse, specialistuddannelser og kurser for Hjemmeværnets chefer.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- bidrage til løbende videreudvikling og justering af Hjemmeværnets eksisterende uddannelser
- analysere evalueringer, kursusrapporter, observationer og LI/LL og omsætte dem til anbefalinger og konkrete forbedringer
- vurdere uddannelsernes faglige, operative, pædagogiske og didaktiske kvalitet
- gennemføre besøg, dialog og opfølgning på uddannelser og fagområder
- bidrage til kvalitet og sammenhæng i uddannelsesdokumentation, læringsplaner og undervisningsmaterialer
- identificere mønstre og udviklingsbehov på tværs af Hjemmeværnets uddannelser
- udarbejde analyser, anbefalinger og beslutningsoplæg
- deltage i revisioner, arbejdsgrupper, studieaktiviteter og tværgående udviklingsprojekter
- følge den militærfaglige, pædagogiske og teknologiske udvikling og vurdere dens betydning for Hjemmeværnets uddannelser
- koordinere og kommunikere bredt med fagcentre, myndigheder, fagansvarlige, specialister og kolleger på tværs af Hjemmeværnsskolen.
Kvalitetselementets rolle er netop tænkt som både analytisk og opsøgende med systematisk indhentning af viden, tæt dialog med fagcentrene og opfølgning på gennemførte ændringer.
Tjenestetiden ligger som udgangspunkt klokken 08.00-15.30, og du har indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag. Stillingen indebærer dog periodevis aften- og weekendarbejde samt rejseaktivitet i Danmark og udlandet.
Tjenestestedet kan være både i Nymindegab, Nyborg og på Christiansminde, med mulighed for arbejdsdage på skolens øvrige uddannelsescentre forskellige steder i landet.
Om dig
Du er udnævnt kaptajn/kaptajnløjtnant. Hvis du er premierløjtnant/orlogskaptajn og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale, og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Forsvaret forventer ikke, at du er ekspert i alle Hjemmeværnets uddannelser. Det afgørende er, at du er nysgerrig og har lyst og evne til at sætte dig ind i nye fagområder.
Du er initiativrig og analytisk stærk. Du kan undersøge en problemstilling, skille væsentligt fra uvæsentligt og omsætte kompleks viden til klare anbefalinger og handlinger.
Du tør stille spørgsmål til det eksisterende og er samtidig pragmatisk nok til at finde løsninger, der fungerer i praksis.
Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for at drive dine opgaver fremad. Hverdagen er varieret, og du vil ofte have flere opgaver og processer i gang samtidig. Derfor skal du kunne have mange bolde i luften og samtidig bevare overblik og retning.
En stor del af Forsvarets resultater skabes gennem samarbejde. Du skal derfor være god til at skabe relationer og arbejde sammen med mennesker med forskellige fagligheder, baggrunde og organisatoriske niveauer. Forsvaret lægger stor vægt på, at du kommunikerer klart og tillidsvækkende, både mundtligt og skriftligt.
Du har en god militærfaglig forståelse og interesse for uddannelse. Erfaring med uddannelsesvirksomhed, pædagogik og didaktik, analyse, LI/LL, projektarbejde eller uddannelsesudvikling vil være en fordel, men er ikke afgørende.
Det vigtigste er din nysgerrighed, analytiske tilgang og lyst til at lære og udvikle.
Hvorfor vælge Hjemmeværnsskolen?
Hos Forsvaret er der kort fra idé til handling.
Når du identificerer et behov eller får en god idé, har Forsvaret mange af de nødvendige kompetencer samlet omkring dig. Sammen med kolleger inden for uddannelsesudvikling, pædagogik og didaktik, digital læring, grafisk design og multimedieproduktion kan idéer omsættes til konkrete løsninger og produkter.
Det giver dig mulighed for at følge en opgave fra den første observation og analyse til en færdig løsning og efterfølgende se den anvendt i praksis.
Forsvaret prioriterer samtidig din personlige og faglige udvikling højt. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling gennem både Forsvarets uddannelser og relevant civil kompetenceudvikling. Det kan eksempelvis være inden for pædagogik og didaktik, projektledelse, analyse, teknologi eller andre områder, der understøtter din funktion og dine interesser.
Hjemmeværnsskolen er et fagligt miljø med både nationale og internationale samarbejdsflader. Forsvaret deltager aktivt i faglige netværk, seminarer og konferencer, og studievirksomheden omfatter netop deltagelse i videns netværk og erfaringsfora med henblik på at bringe ny viden ind i uddannelserne.
Hos Forsvaret får du desuden stor frihed under ansvar, fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde, adgang til et bredt netværk af militærfaglige specialister og uddannelsesprofessionelle samt en arbejdsplads, hvor nye idéer bliver taget alvorligt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende chef for Studie- og Udviklingssektionen, kaptajn Martin A. Holstebro, på HVS-UDV-01@mil.dk eller telefon 2182 4163.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Klitgaard ved Personelkommandoen på mail: PKOM-SKL@mil.dk eller telefon 3090 5274.
Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2026, og samtaler forventes gennemført umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen ønskes besat per 1. december 2026 eller snarest derefter.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror Forsvaret på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer Forsvaret alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hjemmeværnsskolen
Hjemmeværnsskolen udvikler uddannelser, der styrker de frivillige hjemmeværnssoldaters kompetencer.
Forsvaret uddanner årligt cirka 5.000 kursister og samarbejder tæt med Forsvarets uddannelsesinstitutioner samt internationale partnere som U.S. National Guard, Norge, Sverige og de baltiske lande.
Forsvaret har en uformel og dynamisk arbejdskultur, hvor Forsvaret kombinerer tradition med moderne læringsmetoder.
Bliv en del af Forsvarets team og vær med til at forme fremtidens Hjemmeværn!