Danehofskolen søger pædagogmedhjælper til at støtte elev

Danehofskolen i Nyborg søger en engageret pædagogmedhjælper til en unik kombineret stilling. Vil du være med til at støtte en elevs skolegang og udvikling?

Danehofskolen søger pædagogmedhjælper til at støtte elev

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kan du være både nærværende og usynlig?

Inkluderende læringsfællesskaber og mangfoldighed – Danehofskolen søger pædagogmedhjælper til at støtte elev.

Danehofskolen søger støtteperson til en elev med opstart den 17. august 2026. Du ansættes som støtte til en elev med muskelsvind, der er gående og på mange måder velfungerende, men som også udtrættes. Eleven starter i 6. klasse efter sommerferien og har masser af lune og humor og interesserer sig blandt andet for gaming, fodbold og venskaber.

Stillingen er en kombineret stilling, der er delt i to ansættelser. Der er tale om en 27,5 timers ansættelse på Danehofskolen, der kombineres med cirka 15 timer aflastning i hjemmet. Aflastningstimerne i hjemmet er en selvstændig ansættelse, der hører ind under socialafdelingen. Arbejdstiden på Danehofskolen bliver komprimeret til 40 skoleuger, som udgør et almindeligt skoleår, så den præsterede ugentlige arbejdstid vil derfor være på cirka 31 timer om ugen.

Danehofskolen er en almen folkeskole i Nyborg, som ligger på to matrikler. Skolen har cirka 650 elever, og Nyborg Kommune er certificeret rettighedsskole.

Du vil som medarbejder på Danehofskolen få en vigtig rolle i bestræbelserne på, at Nyborg Kommune i fællesskab skaber og vedligeholder inkluderende læringsmiljøer for alle Danehofskolens børn.

Danehofskolen er en udviklingsorienteret skole, som til stadighed er optaget af at skabe de bedst mulige lærings- og livsbetingelser for skolens elever.

I den professionelle tilgang er skolen optaget af at anvende og udvikle sin faglighed og menneskelighed, så skolen kan vedblive med at gøre en positiv forskel for elevernes udvikling og for kollegerne som fagprofessionelle og ansvarlige voksne. Nyborg Kommune forventer høj faglighed og prioriterer trivsel blandt medarbejderne.

Forventninger til dig:

  • Kan håndtere den etiske balance i at komme tæt på eleven og dennes familie.
  • Er initiativrig og opsøgende omkring viden og samarbejde med kolleger, børn og forældre.
  • Kan indgå i teams, hvor du er åben over for at modtage og give feedback til dine kolleger.
  • Har viden om muskelsvind eller evner hurtigt at tilegne dig den nødvendige indsigt.
  • Assisterer i undervisningen, til og fra skolen (eksempelvis til fysioterapeut) med mere.
  • Vil hjælpe eleven med udstrækning.
  • Er nærværende, relationskompetent og professionel, hvilket blandt andet mærkes på din inkluderende og ressourcebaserede tilgang.
  • Har kørekort og har mod på at køre en minibus (lille kørekort).

Nyborg Kommune tilbyder:

  • En skole i udvikling, hvor du kan få indflydelse og benytte dine faglige kompetencer.
  • Skønne elever.
  • En engageret og professionel personalegruppe, der vægter humor, anerkendelse og god stemning.
  • Et fagligt miljø, hvor der gøres brug af hinandens kompetencer og prioriteres det tværfaglige samarbejde.
  • Et ledelsesteam, der har fokus på styrker og ressourcer hos medarbejderne, og som forventer faglig professionalisme.
  • Et tæt forældresamarbejde med engagerede forældre.

Yderligere information:

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Den forventede startløn ligger inden for intervallet 20.500 – 21.000 kr. per måned eksklusive pension og fritvalgstillæg.

Den konkrete løn fastsættes på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder uddannelse, erfaring, kompetencer og stillingens ansvar.

Stillingen er 27,5 timer om ugen.

Nyborg Kommune gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Hvis du er blevet nysgerrig, kan du læse mere på Danehofskolens hjemmeside: www.danehofskolen.dk

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte skoleleder Lise Kjems Knattrup på mail: liskn@nyborg.dk eller på telefon: 2048 5716.

Ansøgningsfrist: mandag den 3. august 2026
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt onsdag den 5. august om formiddagen
Tiltrædelse: den 17. august 2026

Nyborg Kommune har røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte, og fra denne dato er det ikke muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Nyborg Kommune
Location Icon
Adresse Ringvej 1, 5800, Nyborg
Calendar Icon
Kontaktperson Lise Kjems Knattrup
Email Icon
Email liskn@nyborg.dk
phone Icon
Telefon 2048 5716
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Ringvej 1, 5800, Nyborg

Se større kort