Skip to main content
10. maj 2023

BEST OF Online.dk søger marketingspraktikant til efteråret 2023

Er du på udkig efter en praktik i forbindelse med dit studie? Og vil du gerne blive en del af et  spændende mediebureau, hvor du får mulighed for at lære en masse om Facebook annoncering og marketing? Så er det dig, vi mangler. Hos BEST OF Online.dk er vi specialiserede i online marketing i form af SEO, […]

Af: Rikke Hansen | Foto:

Er du på udkig efter en praktik i forbindelse med dit studie? Og vil du gerne blive en del af et  spændende mediebureau, hvor du får mulighed for at lære en masse om Facebook annoncering og marketing? Så er det dig, vi mangler.

Hos BEST OF Online.dk er vi specialiserede i online marketing i form af SEO, Facebook, Instagram, LinkedIn, kommunikation og hjemmesidedesign. Vi laver gennemførte online løsninger til kunder i hele landet.

I den forbindelse søger vi en praktikant, der er klar til at prøve kræfter med marketing og sociale medier, og som vil arbejde med Facebook annoncering. Så hvis du er interesseret i kunderejser, målgrupper, kampagner, sociale medier og online markedsføring, kan du her komme til at lære en masse og kombinere praktisk erfaring med en stejl læringskurve.

Din uddannelsesmæssige baggrund har ikke den store betydning, men det er er stort plus

…hvis du er dygtig til at stave

…hvis du er interesseret i tekstforfatning, marketing eller sociale medier

…hvis du er lærenem og har et stort drive

Om os:

Vi har kontor i et nyt iværksætterhus i Middelfart, som ligger et stenkast fra banegården. Her vil du få dygtige kollegaer med erfaring inden for kommunikation, medieproduktion, grafisk design, hjemmesideudvikling og salg. Der vil være rig mulighed for sparring og samarbejde.

Du vil komme til at arbejde med:
  • Content marketing
  • Facebook annoncering for et meget bredt udvalg af kunder
  • Udvælgelse af de rigtige formater til den enkelte kampagne
  • Tekstforfatning
  • Kommunikation på sociale medier
  • Billedredigering

Vi forventer ikke, at du kan alle tingene, inden du starter, men vi regner med, at du har lyst til at dygtiggøre dig. Ligeledes forventer vi, at du har mod på at bruge din kreativitet og føre dine egne ideer ud i livet. Du er ikke kommet for at lave kaffe – vi har nemlig en god kaffeautomat, og vi vil meget hellere, at du bruger din tid her på at udvikle dig, lære og få en masse brugbar erfaring.

Vi kan tilbyde:

Ud over et udviklende praktikforløb med gode kolleger og rig mulighed for at få praktisk erfaring, får du også en meget fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for en plads på vores kontor i Middelfart, men også mulighed for hjemmearbejdsdage.

Praktikforløbet strækker sig typisk over 3-5 måneder, men med den rette kandidat, er vi fleksible.

Praktikken er ulønnet og skal være en del af dit uddannelsesforløb. Derfor er vi fleksible i forhold til start- og slutdato. Vi har forståelse for, at du muligvis skal have tid til at følge nogle fag på studiet ved siden af, hvorfor arbejdsugen og timer planlægges i fællesskab med dig.

Ansøgning og kontakt:

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.

Lyder praktikken som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til Isabella Fuglsang på mail irj@bestofonline.dk. Har du nogle spørgsmål til praktiken, kan Isabella også kontaktes på 53 86 09 66.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kommunikationsansvarlig Isabella Fuglsang

Tlf.: 53 86 09 66

Send ansøgning og CV til Isabella Fuglsang på
mail: irj@bestofonline.dk

Jernbanegade 57
5500 Middelfart

FIND BEST OF ONLINE.DK PÅ FACEBOOK