Skip to main content
12. september 2025

Hotel Troense er nomineret til prisen “Danmarks Bedste Hoteller”

Midt i det smukke sydfynske øhav ligger det charmerende Hotel Troense, der nu er nomineret til prisen “Danmarks bedste hoteller” af OpdagDanmark.dk.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Hotel Troense

Hotellet, der ligger lige ved vandkanten på Tåsinge, byder på en formidabel udsigt over Svendborgsund og Troense Havn. Her kan gæster nyde en middag i den hyggelige restaurant, tage en overnatning eller booke et afslappende ophold, hvor man virkelig kan fordybe sig i den maritime stemning og de smukke omgivelser.

Selvforkælelse, naturoplevelser eller mødelokation

Hotel Troense tilbyder en bred vifte af opholdspakker: fra forkælelsesophold med bobler og femretters menu til cykelophold med madpakke til turen. Derudover kan man vælge kæresteophold, golfophold, weekendophold og miniferie, alt sammen med personlig service og lokal vejledning til områdets naturoplevelser og kulturelle seværdigheder.

Hotellet er også et populært valg for møder og konferencer, hvor de rolige omgivelser og gode faciliteter skaber de perfekte rammer for fokuseret arbejde og nærvær.

En særlig anerkendelse

Nomineringen til Danmarks Bedste Hoteller er en stor ære for Hotel Troense, og hotellet håber, at både tidligere og kommende gæster vil støtte op om nomineringen ved at sende en SMS-stemme.

Der er nogle, der har nomineret os til Danmarks bedste hotel. Det er vi utrolig stolte af. I kan hjælpe os med en lille SMS, lyder det fra hotellet.

Stem ved at sende en SMS med koden HOTEL 168 til telefonnr.: 1214 (koster 3 kr. + SMS-takst).

Læs mere om Hotel Troense og deres mange ophold på hotellets hjemmeside. Husk at stemme, hvis du vil være med til at hylde et af Sydfyns mest stemningsfulde hoteller.