Skip to main content
4. december 2023

Hold juleaften hos Østfyns Sociale Hånd

Hvis du mangler et sted at holde juleaften, så inviterer Østfyns Sociale Hånd til juleaften på Efterskolen ved Nyborg.

Af: Viktor Bork | Foto:

Hvis du mangler et sted at holde juleaften, så inviterer Østfyns Sociale Hånd til juleaften på Efterskolen ved Nyborg.

Hvis du skal tilbringe din juleaften alene, men har lyst til hyggeligt selskab og samvær i stedet, så afholder organisationen Østfyns Sociale Hånd en fælles juleaften ved Efterskolen ved Nyborg.

Aftenen starter kl. 16:00 med julesmåkager, kaffe, øl, vin og vand. Middagen vil stå på and, flæskesteg, hvide og brune kartofler, rødkål og chips. Senere på aftenen skal der spilles pakkespil og spises ris a’la mande (med mandelgave).

Alle er inviteret

Alle er velkomne til juleaften ved Efterskolen ved Nyborg, som tilbyder en hyggelig og social dag for både børn og voksne fra kl. 16:00-22:00.

Arrangementet koster 50 kroner for voksne og er gratis for børn. Du kan tilmelde dig ved at ringe til Inge på tlf.: 28 15 35 82.