Skip to main content
25. marts 2025

Grocott Fysioterapi udvider med spændende nye tiltag

Nicolai Engstrøm Grocott løfter sløret for nyt projekt: Grocott Fysioterapi udvider klinikken og bliver efter planen til Grocott Fysioterapi og Sundhedshus.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Grocott Fysioterapi

I Langeskov Centret ligger Grocott Fysioterapi, der i nærmeste fremtid udvider med endnu et lokale i sammenhæng med det eksisterende. Det betyder, at de eksisterende træningsrammer udvides med en træningssal, og det skaber masser af nye muligheder.

Center med fokus på sundhed centralt i Langeskov

Den nye træningssal skal både bruges til holdtræning ved Grocott Fysioterapi, men det bliver også muligt for andre holdtrænere at leje sig ind og benytte lokalerne. Derudover kan den nye sal også bruges af lokale firmaer, der ønsker at benytte faciliteterne.

Derudover skal de nyindrettede lokaler også bruges til oplysende og inspirerende foredrag og kurser. Her vil det ligeledes blive muligt for eksterne fagpersoner at benytte lokalerne til oplæg om sundhedsfaglige emner.

Jeg ser naturligvis en masse udviklingspotentiale for min egen virksomhed, men jeg ser det også som et sted, hvor andre virksomheder med en sundhedsfaglig tilgang kan komme og promovere deres firma og produkt, udtaler Nicolai Engstrøm Grocott, ejer og behandler ved Grocott Fysioterapi.

Hvis du eller din virksomhed er interesseret eller vil høre mere om mulighederne, så tag kontakt på tlf. 60 86 67 70 eller mail nicolai@grocottfys.dk.