
Når de mødes på Nyborg Gymnasium, så er fællesnævneren deres interesse for internationale forhold – og deres tro på dialog og diplomati. Model United Nations er et koncept under FN for unge verden over:
I en tid, hvor verden knager og brager, giver det både håb og tro på fremtiden, at de her unge mennesker sætter hinanden stævne og øver sig i diplomati, siger rektor Malene Meincke, Nyborg Gymnasium.
Et stort hold af elever fra Nyborg Gymnasium har i disse dage travlt med at gøre klar til næste weekends rykind af MUN-gæster fra gymnasier i både Danmark og Tyskland. I spidsen for arbejdet står et Board med funktioner som President, Conference Manager, Secretary General… kort sagt mange af de begreber, der også anvendes i selve FN:
På MUNNY-konferencerne bliver der holdt fast i dagsordener og faste rammer om den gode dialog. For det er også en del af et velfungerende diplomati, at vi giver plads til vores uenighed på vejen mod større enighed. Det er fantastisk at mærke den positive energi, som de unge møder op med til sådan en MUNNY-konference, hvor de tager så meget med sig tilbage ud i verden, konstaterer Malene Meincke og fortsætter: I vores fælles hverdag på Nyborg Gymnasium kan det internationale mærkes og ses på mange forskellige måder, fordi vi i over 25 år har haft en fantastisk IB-uddannelse, som vi fra 2027 også har fået lov at udbyde i Odense. MUNNY er et fantastisk bidrag til skolens internationale profil, og i en tid, hvor alt for mange har travlt med at dele verden, så vælger alle de her unge mennesker at samles og mødes. På tværs og på trods. Stærkt!
Praktiske informationer
FN-konference for omkring 200 unge (MUNNY) på Nyborg Gymnasium, 22.-25. januar 2026
Officiel åbning torsdag d. 22. januar, kl. 14.55, bl.a. med tidligere minister og formand for FN’s generalforsamling Mogens Lykketoft som guest speaker.