Skip to main content
20. august 2024

Dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen næste uge

Mandag den 26. august bliver der i aften- og nattetimerne arbejdet på Storebæltsbroen med vedligeholdsarbejde bl.a. maling af ekspansionsfuger på den ene af broens to 325.000 tons tunge ankerblokke.

Af: Sund & Bælt | Foto: Sund & Bælt
PRESSEMEDDELELSE

Arbejdet foregår om natten for at skabe et trafikfrit og sikkert område, som samtidig giver mulighed for at udføre arbejdet hurtigere og mere effektivt end i dagtimerne. Det betyder, at trafikken vil køre dobbeltrettet i den ene side af broen, mens der arbejdes i den modsatte side.

Trafikrestriktioner under arbejdet

Mandag den 26. august vil trafikken køre dobbeltrettet i aften- og nattetimerne mellem kl. 19.00 og 05.00.

Broen lukkes i to omgange af 45 minutter, henholdsvis om aftenen kl. 19.00 og igen om morgenen kl. 05.00 i forbindelse med omlægning af trafikken. Der vil opstå ventetid under omlægningen.

Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling er ikke tilladt. Læs mere om vejarbejderne, og hvornår de præcist vil påvirke trafikken, på Storebaelt.dk 

Tirsdag den 27. august vil der omkring arbejdsområdet være ét spor farbart i retning mod Sjælland mellem klokken 05:45 – 10:00 med hastighedsbegrænsning på 50 km/t.

Hold dig opdateret

Modtag den aktuelle trafikinformation ved at følge med på X eller tilmeld dig Storebælts bromelding på Storebaelt.dk Du kan også modtage trafikinfo via SMS. Send til 1245 med Bro Info. Tjenesten ophører automatisk efter 2 dage.