Skip to main content
13. maj 2024

Dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen i maj

To torsdage i maj – den 16. og 30. maj – bliver der i aften- og nattetimerne arbejdet på Storebæltsbroen med vedligeholdsarbejde bl.a. maling af ekspansionsfuger på den ene af broens to 325.000 tons tunge ankerblokke.

Af: Sund & Bælt | Foto: Ritzau
PRESSEMEDDELELSE

Arbejdet foregår om natten for at skabe et trafikfrit og sikkert område, som samtidig giver mulighed for at udføre arbejdet hurtigere og mere effektivt end i dagtimerne. Det betyder, at trafikken vil køre dobbeltrettet i den ene side af broen, mens der arbejdes i den modsatte side.

Trafikrestriktioner under arbejdet

Torsdag den 16 og 30 maj vil trafikken køre dobbeltrettet i aften- og nattetimerne mellem kl. 20.00 og 05.00.

Broen lukkes i to omgange af 45 minutter, henholdsvis om aftenen kl. 20 og igen om morgenen kl. 05 i forbindelse med omlægning af trafikken. Der vil opstå ventetid under omlægning af trafikken.

Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling er ikke tilladt.
Læs mere om vejarbejderne, og hvornår de præcist vil påvirke trafikken, på storebaelt.dk

Hold dig opdateret

Modtag den aktuelle trafikinformation ved at følge med på X eller tilmeld dig Storebælts bromelding på storebaelt.dk. Du kan også modtage trafikinfo via SMS. Send til 1231 med Bro Info. Tjenesten ophører automatisk efter 7 dage.