Dining Week fylder 15 år
Dining Week kan i år fejre sit 15-års jubilæum. Siden festivalens spæde start i København under finanskrisen i 2011 har Dining Week vokset sig til Nordens største restaurantfestival. I dag er det en landsdækkende tradition, hvor gæster kan udforske unikke tre-retters menuer, sæsonbetonede menuer med 5 serveringer og eksklusive tastingmenuer på udvalgte restauranter rundt om i landet.En festival for hele Danmark
Gennem årene har hundredtusindvis af gæster været en del af Dining Week. I uge 42 2025 har festivalen 300 restauranter med fordelt i flere end 72 danske byer – fra Frederikshavn i nord til Rødby i syd og fra storbyens pulserende gader til små lokalsamfund tæt på natur og vand. Det betyder, at festivalen igen slår sin egen rekord for uge 42, der hidtil er den største Dining Week i efterårsferien både hvad angår antal byer og deltagende restauranter. Festivalen giver gæsterne en oplagt mulighed for at opleve både nye og velkendte restauranter, og for restauratørerne er det en chance for at vise deres køkken frem for både madglade stamgæster og nye besøgende.At vi i år kan fejre 15-års jubilæum og samtidig oplever et større antal restauranter end nogensinde for uge 42, gør os både stolte og taknemmelige! Dining Week er i dag en landsdækkende fest, og det er restauranterne, der gør det muligt med deres kreativitet, dedikation og lyst til at skabe helt særlige oplevelser. Uden dem, ingen Dining Week, siger Bjørn Beyer, stifter af Dining Week.
