Skip to main content

Innovation Award 2023

Innovation Award 2021 vakte opsigt hos både virksomheder, kommunen og de unge. Derfor gentager Nyborg Kommune nu succesen med et brag af en Innovation Award 2023. Fokus er på bæredygtighed og FN’s verdensmål, når den spændende og inspirerende innovationskonkurrence for kommunens unge under 25 år løber af stablen d. 13. april 2023. Denne gang skal […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Innovation Award 2021 vakte opsigt hos både virksomheder, kommunen og de unge. Derfor gentager Nyborg Kommune nu succesen med et brag af en Innovation Award 2023.
Fokus er på bæredygtighed og FN’s verdensmål, når den spændende og inspirerende innovationskonkurrence for kommunens unge under 25 år løber af stablen d. 13. april 2023. Denne gang skal de unge tænke innovativt for at finde på en idé, en ydelse eller et produkt, der gavner den bæredygtige udvikling i Nyborg og gør en forskel for borgere, virksomheder og/eller organisationer i kommunen.
Det er kommunens ønske, at de med konkurrencen kan få skabt en øget innovativ tankegang blandt unge, og at flere yngre borgere i Nyborg vil gå iværksættervejen. Derudover vil arrangementet øge samarbejdet mellem kommunen, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet til fordel for udviklingen af de unge.
Konkurrencen:
Virksomheder og organisationer bidrager med cases, som deltagerne skal tage udgangspunkt i, når de skal finde på deres innovative og bæredygtige idé. D. 13. april skal teamet præsentere deres idé, og et dommerpanel bestående af lokale erhvervsfolk vil efterfølgende udvælge de tre skarpeste bud. Disse pitcher igen foran publikum, og en vinder kåres. Undervejs vil der være indlæg fra Danfoss, iværksætter Casper Blom og en lokal virksomhed.
Der er pengepræmier og diplom til de tre idéer, som lever bedst op til kriterierne: gode formidlingskompetencer, relevans, løser et behov og kan let implementeres.
Alle unge under 25 år kan deltage, så længe de bor, arbejder eller studerer i Nyborg Kommune.
Tilmelding:
Tilmelding skal ske senest d. 15. februar, og efterfølgende vil de enkelte teams blive screenet af uddannelsesinstitutionerne. Et team må bestå af op til fire personer, og man kan også deltage alene. Ved yderligere spørgsmål kontaktes erhverv@nyborg.dk.
Konkurrencen forløber fra kl. 09:00-15:00 på Nyborg Gymnasium, og alle interesserede er velkomne til at se med.
Læs mere om Innovation Award 2023 på kommunens hjemmeside.

Information
Dato 13/04/2023 - 13/04/2023
Arrangør Nyborg Gymnasium
Adresse Nyborg Gymnasium
Postnummer Ukendt
By Ukendt