Skip to main content
13. juni 2024

Donation fra TrygFonden: Nyborg sætter skub i fællesskaberne

Der findes mange gode og spændende fællesskaber i Nyborg Kommune, og de skal synliggøres. Med 288.000 kr. fra TrygFonden står Frivilligcenter Nyborg i spidsen for en stafet, hvor en depeche skal bringes fra by til by i kommunen og på sin færd skabe fokus på de mange fællesskaber og foreninger, der findes.

Af: TrygFonden | Foto: TrygFonden
PRESSEMEDDELELSE

Frivilligcenter Nyborg har ansøgt – og fået – 288.000 kr. fra TrygFonden til at gennemføre en fællesskabsstafet med deltagelse af en lang række af kommunens foreninger og fællesskaber.

Vores stafet vil have fokus på de ting, der giver livet mening, glæde og værdi – nemlig det at være en del af fællesskabet. Vi har så mange gode tilbud og aktiviteter i Nyborg Kommune. Med stafetten får vi mulighed for at vise nogle af dem frem og i det hele taget sætte fokus på, hvordan vi sammen kan styrke vores mentale sundhed. Derfor er vi meget taknemmelige for TrygFondens støtte, der forhåbentlig kan bidrage til at skabe et endnu stærkere fællesskab her i kommunen og ikke mindst få endnu flere med, siger Mette Marie Skovmand, projektleder for Fællesskabsstafetten hos Frivilligcenter Nyborg.

Fællesskabsstafetten skal efter planen igangsættes med en startfest på Nyborg Marina med bl.a. fællesskabsboder, musik, taler og netværksdannelse foreningerne imellem. Selve stafetten varetages af foreninger og fællesskaber, og i transporten af depechen vil der være fokus på bevægelse. Fx vil vandrelauget gå med depechen, kajakklubben vil sejle med den og cykelklubben cykle med den. Undervejs vil der være stop i både store og små byer, hvor de lokale fællesskaber arrangerer sociale arrangementer for alle.

Hele stafetten kulminerer i en stor fællesskabsfest ved ankomst til Nyborg by sidste fredag i september – på Frivillig Fredag, der er hele Danmarks årlige festdag for frivillighed.

Alle i tovholdergruppen var forleden samlet til planlægningsmøde, og her kom TrygFonden forbi for at overrække donationen til projektet:

Det er et fantastisk projekt, som Frivilligcenter Nyborg har sat i gang, og som både kommune, foreninger og andre i lokalområdet har engageret sig i. Alle vil gerne være med til at synliggøre og styrke Nyborgs mange gode fællesskaber – store som små – og få endnu flere med i dem. I TrygFonden arbejder vi for at skabe bedre trivsel og give alle en plads i et positivt fællesskab, og ideen med en stafet, der kan få endnu flere med i fællesskabet, støtter vi derfor gerne. Vi glæder os til at se de spændende planer realiseret – forhåbentlig til stor gavn og glæde for alle i Nyborg, siger Anette Petersen, repræsentant i TryghedsGruppens regionale råd i Region Syddanmark, der står bag donationen som led i TrygFondens samlede arbejde for at skabe mere tryghed i Danmark.

Frivilligcentrets nye fællesskabsprojekt er rettet mod både store og små, unge og gamle i Nyborg Kommune – med særligt fokus på dem med mindre eller intet netværk. Også skoler og plejehjem vil blive inviteret til at deltage og i øvrigt samarbejde på tværs – alt sammen for at styrke trivslen blandt kommunens borgere og give alle følelsen af at høre til.

Håbet blandt de mange medvirkende bag initiativet er, at Fællesskabsstafetten kan blive en årligt tilbagevendende begivenhed som en del af de øvrige aktiviteter omkring fejringen af Frivillig Fredag i Nyborg.

12. juni 2024

To personer anholdt og sigtet for gaderøverier i Nyborg

Fyns Politi i Nyborg har i morges anholdt og sigtet to personer for to gaderøverier. Der er tale om to mænd fra lokalområdet begge 20 år gamle. Den ene af personerne fremstilles i grundløvsforhør i dag kl 13 ved Retten i Svendborg.

Af: Fyns Politi | Foto: Politiet
PRESSEMEDDELELSE

Det første røveri fandt sted den 25. maj kl. 19.10 på Tårnvej i Nyborg, hvor de to mistænkte truede en motionsløber med en kniv for at få udleveret telefon og airpods. Det lykkedes dog ikke. Kort tid efter samme dag kl 19.25 prøvede de to mistænkte at begå røveri igen, da de truede en ung mand ved en hæveautomat. Det lykkedes den unge mand at stikke af uden at udlevere kontanter eller kort.

Hurtigt og godt politiarbejde sammenholdt med godt lokalkendskab og videoovervågning fra hæveautomaten førte til, at Fyns Politis lokale betjent i morges kunne anholde de to mistænkte i sagen.

Politikommissær Dennis Witt fra Nærpolitienheden i Nyborg er godt tilfreds med det hurtige og effektive politiarbejde og er glad for, at to personer nu er sigtede i sagen. Dennis Witt understreger, at Fyns Politi ser med stor alvor på utryghedsskabende gadekriminalitet mod tilfældige borgere, og at der bliver sat hårdt ind fra politiets side i den type af sager.

Work4you

Work4you er din betroede partner, når det kommer til mandskabsudlejning i industri- og byggebranchen. Med fokus på kvalitet, fleksibilitet og kundetilfredshed sikrer de, at du altid har adgang til de bedste fagfolk, præcis når du har brug for dem.

Annoncørbetalt Indhold

Work4you er en førende virksomhed inden for udlejning af mandskab til industri- og byggebranchen. De har specialiseret sig i at levere kvalificerede og erfarne fagfolk til virksomheder, der har brug for ekstra arbejdskraft for at håndtere projekter af enhver størrelse og kompleksitet. Målet er at gøre det nemt og problemfrit for deres kunder at få adgang til de rette kompetencer på de rette tidspunkter.

Udlejning af dygtige håndværkere til dit projekt

Hos Work4you tilbyder de et bredt spektrum af fagfolk, herunder:

Malere: Deres malere er eksperter i både indendørs og udendørs malerarbejde. De leverer høj kvalitet og præcision i hvert penselstrøg, hvilket sikrer et perfekt finish, der holder. Work4you kan være behjælpelig med udlejning af malere til fx malerfirmaer, boligselskaber m.m.

Murere: De tilbyder også udlejning af dygtige murere til fx murerfirmaer, og de kan håndtere alt fra traditionelt murerarbejde til avancerede opgaver. De arbejder effektivt og med stor omhu for detaljerne.

VVS’ere: Work4yous VVS-specialister er certificerede og har omfattende erfaring med installation, reparation og vedligeholdelse af VVS-systemer. De kan håndtere både små reparationer og store installationsprojekter.

Tømrere: Mangler dit bygge- eller entreprisefirma dygtige tømrere? Så udlejer Work4you også dygtige tømrere, både faglærte og ufaglærte, der er kendt for deres præcision og håndværksmæssige kunnen. De kan udføre alt fra konstruktion af bygninger til specialfremstillede træarbejder.

Fleksibilitet og kvalificeret mandskab

Hos Work4you forstår de vigtigheden af pålidelighed i bygge- og industrisektoren. Derfor leverer de kun mandskab, som de har fuld tillid til og som lever op til Work4yous høje standarder for kvalitet og sikkerhed.

Fleksibilitet er en vigtig egenskab i dagens Danmark, og hos Work4you tilpasser de sig naturligvis til deres kunders behov. Så uanset om du har brug for mandskab til et kortvarigt projekt eller en længerevarende opgave, kan de levere den rette løsning.

Work4you har et bredt netværk af fagfolk, hvilket giver dem mulighed for hurtigt at finde og levere den nødvendige arbejdskraft. Dette sikrer, at dine projekter aldrig bliver forsinkede på grund af mangel på kvalificeret mandskab.

Er du klar til at optimere dit projekt med kvalificeret mandskab fra Work4you? Så kontakt dem i dag for at høre mere om, hvordan de bedst kan hjælpe dig i mål og finde de rette håndværkere til dit projekt.

10. juni 2024

30 % af nyuddannede lærere på Fyn har forladt folkeskolen fem år efter ansættelsen

Folkeskolen er presset som aldrig før, men det er dog ikke kun eleverne, der mærker presset. Ny analyse viser, at en tredjedel af de nyuddannede lærere på Fyn allerede har forladt folkeskolen igen fem år efter deres første ansættelse.

Af: Viktor Bork | Foto: Unsplash

Knap hver fjerde nyuddannede lærer, der får arbejde i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse, har allerede forladt den igen inden for fem år. Det er konklusionen på en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.

Tallene dækker over store geografiske forskelle landet imellem, men hvis man kigger nærmere på tallene med fynske briller, er det dog ikke videre positiv læsning.

Analysen viser nemlig, at Fyn har det næsthøjeste frafald blandt nydannende folkeskolelærere.

Fynsk flugt: Næsthøjest frafald i hele landet

30 % af de nyuddannede lærere på Fyn, der fik et job i en fynsk folkeskole umiddelbart efter endt uddannelse i 2019, er ikke længere at finde ansat i en folkeskole noget sted i landet fem år efter.

Sammenligner man disse tal med landsplanen, har 23,7 procent (knap hver fjerde) nyuddannede lærere forladt folkeskolen igen efter fem år.

Byen København topper skalaen med 31,3 % frafald, mens Østsjælland ligger i bunden med en frafaldsprocent på 15,6 %.

Fokus fra kommunalt hold

Analysen viser, at der er store geografiske forskelle på, hvor mange nyuddannede lærere der hurtigt forlader folkeskolen efter deres første ansættelse.

Dette problem kalder ifølge Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på lokale initiativer fra kommunalt hold:

For mange nyuddannede lærere forlader folkeskolen efter bare få år. Det er et problem for vores skolebørn. Men tallene viser også, at der er store geografiske forskelle

Der er fokus på problemet fra kommunernes side, og Danmarks Lærerforening har foreslået, at nyuddannede lærere får støtte via en mentor- eller støtteordning, når de starter i arbejde. Det er utrolig fornuftigt at lave nogle indsatser for at give flere unge lærere en bedre start på arbejdslivet, siger Emilie Damm Klarskov.

Det er altså ikke kun på Fyn, at folkeskolen har svært ved at fastholde de nyuddannede lærere, men sammenligner man med andre landsdele, tegner der sig dog imidlertid et broget billede.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

5. juni 2024

Fynske erhvervsdrivende samlet til stort netværksmøde og hjernetræning

Erhvervsdrivende fra hele Fyn var tirsdag samlet i OB’s lokaler for at netværke, nyde en god morgenmad og lære om funktionel hjernetræning.

Af: Andreas Hjort | Foto: Steffen Stamp

I går mødtes knap 70 netværksmedlemmer i OB’s lokaler for at netværke, nyde en god morgenmad og lære om funktionel hjernetræning.

Alle netværksgrupper fra erhvervsnetværket LokalVækst på Fyn var samlet til det sidste netværksmøde inden sommerferien, med deltagere fra LokalVækst Odense, LokalVækst Middelfart, LokalVækst Kerteminde, LokalVækst Assens, LokalVækst Svendborg og LokalVækst Nyborg. Denne gang stod Mind Social for oplæg og øvelser.

Morgenmad og mental styrketræning

Morgenen begyndte med rundstykker, kaffe og brunsviger i OB’s kantine, hvor de erhvervsdrivende kunne snakke og netværke. Efter morgenmaden rykkede forsamlingen ned i idrætshallen, hvor LokalVæksts direktør Allan Holmberg bød velkommen og præsenterede Metteemilia fra Mind Social.

Morgenbrød og brunsviger gav smil på læberne. Fotos: Steffen Stamp.

Mind Social er en konsulentvirksomhed, der arbejder med mental sundhed og trivsel. De hjælper folk med genoptræning efter hjernerystelse, stress, angst og andre udfordringer.

Mind Social laver også workshops på skoler og arbejdspladser, som blandt andet skal hjælpe med at træne hjernen og de mentale muskler, som bruges i hverdagens opgaver og relationerne på arbejdspladsen. Deltagerne fik lov til at prøve nogle af øvelserne fra disse workshops.

Metteemilia fra Mind Social. Foto: Steffen Stamp.

Øvelser til hjernen

Deltagerne prøvede en sprællemand-øvelse, som trænede balanceevnerne og krydsbevægelser på tværs af hjernebjælken. Øvelsen skulle hjælpe med at forbedre evnen til at lukke forstyrrelser fra omverdenen ude, såsom notifikationer og snak, samt indre forstyrrelser som tanker og sult.

I en anden øvelse skulle de fremmødte i grupper af 10 kaste bolde i forskellige mønstre og enten sige deres eget navn eller modtagerens navn, afhængig af boldens farve. Øvelsen skulle hjælpe deltagerne med at samarbejde under pres og støtte hinanden.

Fotos: Steffen Stamp

Folk kunne mærke en forskel

Efter oplægget og øvelserne blev der samlet op med spørgsmål og ros til Metteemilia fra deltagerne, som tydeligt kunne mærke en forskel efter dagens program. Metteemilia var også meget tilfreds med dagen og imponeret over deltagerne, som alle havde ja-hatten på:

Dagens øvelser har vist, at læring med kroppen forrest kan være langt mere effektivt end et traditionelt foredrag. Deltagerne har fortalt mig, hvordan de virkelig kunne mærke effekten på egen krop, hvilket som fysioterapeut er så fedt at høre. Øvelserne er en god måde for virksomheder at skabe teamdynamik og bevidsthed om samarbejde og individuelle fokusområder, sagde Metteemilia og fortsatte:

Jeg er utrolig glad for dagens arrangement og for at alle havde ja-hatten på. Det er fedt at være en del af LokalVæksts erhvervsnetværk, hvor vi kan netværke og brede kendskabet til Mind Social ud, afsluttede Metteemilia.

Afslutningsvis takkede Allan Holmberg alle de fremmødte og ønskede dem en god sommer.

Klik her, hvis du kunne tænke dig at læse mere om, eller blive en del af, LokalVæksts erhvervsnetværk.

John Hoppe: Lokal erhvervsmand klar til EU-Parlamentet

En stemme på John Hoppe til Europa-Parlamentsvalget er en stemme på en kandidat, som vil have mindre snak, mere handling og som vil repræsentere alle danskere i EU.

Af: Andreas Hjort | Foto: John Hoppe

Tidligere soldat og nuværende lokal erhvervsmand i Odense, John Hoppe, stiller op til Europa-Parlamentsvalget for det Konservative Folkeparti. Ved siden af sin politiske karriere driver han vinbutikken Vinoble Odense. Hans motivation for at træde ind i Europa-Parlamentet er at gøre en reel forskel for danskerne.

Politisk karriere og værdier

Hoppes politiske engagement begyndte med en frustration over manglende handling i politik. Dette førte til hans medlemskab af Det Konservative Folkeparti, hvor han hurtigt fik en aktiv rolle. Han har stillet op til folketingsvalget og sidder nu som næstformand i partiets bestyrelse i Odense. Hans kamp for at blive valgt til Europa-Parlamentet er drevet af tre kerneværdier: ærlighed, frihed under ansvar, og et stærkt fællesskab.

Jeg oplevede, at mange politikere taler om problemerne, men ingen gør noget ved dem. Det var min motivation for at træde ind i politik – for at tage ansvar og handle på de udfordringer, vi står overfor, siger John Hoppe.

Det er vigtigt for Hoppe at gøre politik tilgængelig for den almene borger. Han mener, at politikere ofte taler hen over hovedet på folk og træffer beslutninger uden at konsultere de berørte parter. Som medlem af Europa-Parlamentet vil han sikre, at beslutninger træffes baseret på konkret indsigt fra de relevante aktører, som for eksempel landmænd, når landbrugspolitik diskuteres.

Jeg hører på daglig basis mange forskellige kunder problemer og udfordringer når jeg arbejder i min vinbutik. Det giver mig en indsigt i de udfordringer, almindelige mennesker står overfor, siger John Hoppe.

Fotos: John Hoppe

Politiske mærkesager

John Hoppes politiske dagsorden fokuserer især på tre hovedområder: mindre bureaukrati, fjernelse af miljøskadelige stoffer og et mere sikkert EU.

Mindre bureaukrati:

Han vil reducere bureaukratiet, som han ser som en hæmsko for små og mellemstore virksomheder. Hoppe ønsker at afskaffe unødvendige regler, der hæmmer EU-landenes konkurrenceevne på det globale marked. Dette vil også styrke den grønne omstilling, som går hånd i hånd med vækst, som John Hoppe pointerer:

Der vil ikke være nogen grøn omstilling uden vækst, og der vil ikke være nogen vækst uden grøn omstilling.

Ifølge Hoppe bør virksomheder, der udfører aktiviteter, som understøtter den grønne omstilling, få skattefradrag for disse aktiviteter. På denne måde støttes virksomheder, der tager hensyn til den grønne omstilling, i stedet for at blive straffet med afgifter.

Fjernelse af miljøskadelige stoffer:

En streng regulering af miljøskadelige stoffer som PFAs i fødevarer og andre produkter er nødvendig, ifølge Hoppe. EU skal stille ufravigelige miljøkrav til alle produkter, der handles i og med EU, og sikre, at virksomheder overholder disse regler.

Sikkerhed i EU:

Et sikkert EU ses som en nødvendighed i en tid præget af krig og konflikt. Hoppe foreslår øgede investeringer i forsvarssektoren og opbygning af den kritiske infrastruktur inden for EU.

Personlige overbevisninger og forbillede

Hans politiske forbillede er tidligere statsminister Poul Schlüter, som han beundrer for hans mod til at tage ansvar og træffe upopulære beslutninger for fællesskabets bedste. Hoppe mener, at dialog frem for konfrontation er nøglen til effektiv politik.

Poul Schlüter var ikke bange for at tage ansvar og træffe de svære beslutninger, der var nødvendige for fællesskabets bedste. Jeg tror på, at lederskab handler om at lytte og finde fælles løsninger gennem dialog frem for konfrontation, siger John Hoppe.

I sin fritid nyder han at tilbringe tid med familien og gå lange ture i naturen, hvor han finder ro og refleksion.

John Hoppe opfordrer vælgerne til at stemme på ham, ikke kun på grund af hans politik, men også fordi han er en kandidat, der tager ansvar, søger dialog og fordi han repræsenterer alle danskere.

Besøg John Hoppes Facebook-side eller kandidatside for mere information.

Fotos: John Hoppe

3. juni 2024

Fars Dag: Glæd din far med en grøn gave

På onsdag skal vi fejre fædrene. Hvis du ikke fået købt en gave, kan du gå på opdagelse i det store udvalg hos SvendborgSund PlanteSalg.

Af: Rikke Hansen | Foto: SvendborgSund PlanteSalg

Har du en far med grønne fingre, der nyder at gå i haven, eller trænger hans altan eller terrasse til lidt nyt grønt? Hos SvendborgSund PlanteSalg på Tåsinge har de fyldt op af alt fra træer og buske til stauder, krydderurter og sommerblomster, som uden tvivl vil glæde din far. 

Du kan også købe et gavekort, så han selv kan gå på opdagelse i havecenteret og finde det helt rigtige. 

SvendborgSund PlanteSalg holder åbent på hverdage fra kl. 10.00 – 17.00, og fra kl. 9.00 – 16.00 i weekender og på helligdage, så I kan evt. tage en tur forbi sammen. 

Få vejledning til det helt rigtige plantekøb

Så kig forbi havecentret, og lad dig inspirere til den helt rigtige gave – og måske du også falder over noget til dig selv. Du kan altid få kyndig vejledning af det dygtige personale, og de vil altid meget gerne rådgive dig om de rette planter til dit – eller din fars – behov.

Du kan se et udpluk af deres aktuelle udvalg herunder eller besøge deres Facebookside, hvor de løbende slår plantenyheder op. 

29. maj 2024

Sund & Bælt opruster med ny AI-afdeling

I Sund & Bælt er innovation en integreret del af virksomhedens strategi for at fremme effektivitet og præcision i håndteringen af store infrastrukturprojekter. Med etableringen af en ny AI-afdeling tager Sund & Bælt et afgørende skridt mod at integrere kunstig intelligens i alle led af virksomhedens værdikæde.

Af: Sund & Bælt | Foto: Ritzau
PRESSEMEDDELELSE

Når kæmpestore infrastrukturprojekter som Femern-tunnelen og Storebæltsbroen skal planlægges, anlægges og driftes, er der massive mænger data i spil i form af store kontrakter, redegørelser, beregninger og meget andet.

Sund & Bælt har i flere år anvendt kunstig intelligens i det arbejde, men nu opruster selskabet med en ny AI-afdeling, der har til formål at implementere AI i flere nøgleområder i virksomheden. Og ifølge Mie Hvas, der netop er tiltrådt som Head of Applied Knowledge & AI i Sund & Bælt, og skal stå i spidsen for afdelingen, er det helt afgørende, at virksomheden arbejder strategisk med AI.

Vi arbejder med projekter, der kræver højt specialiserede kompetencer, og vi kan ikke realisere dem i fremtiden ved bare at hente flere mennesker ind. Specialisterne hænger ikke på træerne, og så er det både omkostningstungt og ineffektivt. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter eksisterende viden og teknologi bedst muligt, og her er AI-løsninger helt afgørende, fortæller Mie Hvas.

Mie Hvas kommer fra en stilling som manager i konsulenthuset Accenture, hvor hun i mange år har arbejdet strategisk med data og digitale projekter. De kompetencer og erfaringer vil hun bruge til at kigge strategisk og tværgående på Sund & Bælt som organisation og identificere, hvor teknologier som AI kan være med til at effektivisere og gevinstrealisere.

Jeg er nu i fuld gang med at identificere vores muligheder, hvor vi bl.a. kommer til at arbejde med LLM’er (large language models red.) inden for specifikke cases som kontrakthåndtering i de store infrastrukturprojekter. Det er et af de steder, vi kan optimere arbejdsprocesserne og sikre anvendelsen af værdifuld viden, fortæller Mie Hvas.

Hun uddyber, at potentialet for brugen er kunstig intelligens i Sund & Bælt er stort, og at der løbende vil blive igangsat flere AI-pilotprojekter.

Mie Hvas. Foto: Ritzau/Sund & Bælt

Den Gamle Kro i Odense fejrer 3-års fødselsdag med weekendtilbud

I hjertet af Odense ligger Den Gamle Kro, som hylder det danske og klassiske køkken. Nu markerer de deres fødselsdag med weekendtilbud.

Af: Andreas Hjort | Foto: LokalNyt Nyborg

I hjertet af Odense ligger Den Gamle Kro, som hylder det danske og klassiske køkken.

Nu markerer de tre års fødselsdag, med specielle weekendtilbud.

Spar mellem 10 og 20 %

Fredag, lørdag og søndag i uge 22 kan du få 20 % rabat på hele deres À la Carte menukort og 10 % rabat på deres tavlemenu med 2-3 retter.

Du kan reservere dit bord her.

Vil du være med til at fejre denne milepæl med lækker mad i hyggelige og historiske omgivelser? Så skynd dig at booke din plads.

28. maj 2024

Nem mad til sommerens fest: Lej foodtruck, og slip for besværet

Leder du efter maden til en fødselsdagsfest, et firmaarrangement eller noget helt tredje? Så kan det være du skal booke en foodtruck.

Af: Andreas Hjort | Foto: LokalNyt Nyborg

Står du og mangler maden til din næste fest? Så er det en oplagt idé at leje en foodtruck fra Stenberg-Burgers.

Hos Stenberg-Burgers får du gourmetburgere lavet af gode råvarer og serveret med højt humør.

Uanset om det er til en fødselsdagsfest, et firmaarrangement eller noget helt tredje er det muligt at bestille deres foodtruck. Den kører ud og bidrager til en hyggelig dag med lækre burgere og smilende service.

Fordele ved en foodtruck

En stor fordel ved at bruge en foodtruck til din fest er, at madlavningen og serveringen foregår på stedet. Det sikrer, at maden er frisk og varm. Det er en nem løsning, der giver dig mere tid til at fokusere på andre detaljer ved dit arrangement.

Lyder det som noget for dig? Så kan du bestille Stenberg-Burgers foodtruck her.