01. maj 2025

|

Pressemeddelelse

Strokedagen markeres: Bliv klogere på "strokes" flere steder i Nyborg

På tirsdag den 6. maj markeres Strokedagen igen i Danmark. Stroke er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark, så kom forbi et af arrangementerne i Nyborg, og hør om symptomer og forebyggelse.

Strokedagen markeres: Bliv klogere på "strokes" flere steder i Nyborg
Af: Hjernesagen, Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden | Foto: Freepik

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

En ud af fem danskere over 25 år rammes af et stroke (blodprop og blødning i hjernen) på et tidspunkt i livet, og sygdommen er den hyppigste årsag til, at voksne får et handicap, og den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark.

Strokedagen er derfor en anledning til at gøre danskerne opmærksomme på, at det er vigtigt at kende symptomerne på stroke og ringe 1-1-2 med det samme, ligesom det er vigtigt at vide, hvordan man selv kan medvirke til at forebygge stroke, samt hvilken hjælp man kan få, hvis man rammes af stroke eller er pårørende til en strokeramt.

Arrangementer rundt omkring i landet

På dagen er der arrangementer flere steder i landet, hvor man bl.a. kan få målt blodtryk og lære om symptomerne på stroke. I kan se listen med alle arrangementerne her (listen bliver løbende opdateret).

På dagen vil de førende eksperter inden for stroke i Danmark også være tilgængelige. De kan bl.a. fortælle, hvad der sker i hjernen ved et stroke, hvordan det går med strokebehandlingen i Danmark, og hvordan vi kan sikre endnu bedre behandling, hvis strokepatienterne kommer hurtigere på hospitalet.

Arrangementer i Nyborg den 6. maj på Strokedagen:
  • Nyborg Sundhedshus, Holmegade 3, 5800 Nyborg, kl. 09-15
  • Træning og Sundhedsfremme, Skaboeshusevej 100D, 5800 Nyborg, kl. 09-10 
Event Information