02. april 2025

|

Pressemeddelelse

Elgiganten holder kæmpe åbningsfest i Nyborg den 11. april

Elgiganten er klar til åbningen af varehus nr. 49 i Nyborg. Det fejres med en åbningsfest fredag d. 11. april kl. 7, hvor Borgmester Kenneth Muhs vil hjælpe med at klippe snoren og byde kunderne indenfor i det nye varehus.

Elgiganten holder kæmpe åbningsfest i Nyborg den 11. april
Af: Elgiganten A/S | Foto: Elgiganten A/S

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Jakob Bisgaard, Varehuschef i Elgiganten Nyborg, ser frem til at byde velkommen i det nye varehus:
Vi glæder os til at byde nyborgenserne velkommen til en åbningsweekend fyldt med gode tilbud, hygge og et brag af en fest! Til de morgenfriske står vi klar med friskbrygget kaffe, lune croissanter og selvfølgelig en god gang brunsviger – vi er trods alt på Fyn! Senere på dagen tænder vi op i vores grill og sørger for ristede pølser og brød.
Spændt varehuschef ved roret i nyt varehus
Jakob Bisgaard kommer med 12 års erfaring i Elgiganten, hvor han senest har været varehuschef i Elgiganten Horsens. Nu glæder han sig til at rykke tilbage til lokalområdet:
Som fynbo, bosat i Odense, har jeg ofte besøgt Nyborg – hvad enten det har været for at nyde de fantastiske strande, de imponerende kulturhistoriske monumenter eller de fremragende restauranter. NU kan den gamle købstad glæde sig over endnu flere gode handelsmuligheder med ankomsten af vores nye varehus. Jeg glæder mig til at hilse på alle kunderne, få en god snak og hjælpe med at finde de bedste løsninger til deres hjem. På vegne af hele teamet kan jeg sige: ’Vi glæder os til at blive en del af Nyborg – vi ses til åbningen!’.
Et varehus der forener online og butik
Nyborgs nye varehus bygger på Elgigantens nyeste koncept indenfor butiksindretning, fortæller Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten:
Varehuset er bygget ud fra vores nyeste koncept, som binder online og butik sammen med services som både Klik & Hent og Elgiganten Support. Med Klik & Hent giver vi vores kunder i Nyborg og omegn mulighed for nemt at bestille og betale varer online - og hente dem direkte i vores varehus. Elgiganten Support er til gengæld en service, vi tilbyder i varehuset til de kunder eller virksomheder, der har spørgsmål eller behov for hjælp til opsætning af produkter, også dem der ikke nødvendigvis er købt i Elgiganten. Endeligt vil varehuset byde på alt fra TV og hårde-/hvidevarer til computere og et stort gamingområde, der henvender sig til både nye og erfarne gamere. Med åbningen af vores nye varehus i Nyborg, kommer vi tættere på både borgerne og erhvervskunderne i området. Erhvervskunder kan nu nemt handle i varehuset og nyde godt af fordelene ved at blive erhvervskunde, herunder hurtig oprettelse af konto, mulighed for kredit og adgang til tusindvis af produkter, når behovet opstår.
Event Information