03. oktober 2024

|

Pressemeddelelse

Dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen næste uge

Mandag den 7. oktober bliver der i aften- og nattetimerne udført vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen.

Dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen næste uge
Af: Sund & Bælt | Foto: Sund & Bælt

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Arbejdet foregår om natten for at skabe et trafikfrit og sikkert område, som samtidig giver mulighed for at udføre arbejdet hurtigere og mere effektivt end i dagtimerne. Det betyder, at trafikken vil køre dobbeltrettet i den ene side af broen, mens der arbejdes i den modsatte side.
Trafikrestriktioner under arbejdet
Mandag den 7. oktober vil trafikken køre dobbeltrettet i aften- og nattetimerne mellem kl. 19.45 og 05.00. Broen lukkes i to omgange af 45 minutter, henholdsvis mandag aften kl. 19.00 og igen tirsdag morgen kl. 05.00 i forbindelse med omlægning af trafikken. Der vil opstå ventetid under omlægningen. Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling er ikke tilladt. Læs mere om vejarbejderne, og hvornår de præcist vil påvirke trafikken, på Storebaelt.dk.
Hold dig opdateret
Modtag den aktuelle trafikinformation ved at følge med på X eller tilmeld dig Storebælts bromelding på Storebaelt.dk. Du kan også modtage trafikinfo via SMS. Send en besked til 1245 med teksten "Bro Info". Tjenesten ophører automatisk efter 2 dage.
Event Information