Implementeringen af den grønne trepart er i fuld gang, og her er det supervigtigt, at vi har et fagligt, solidt grundlag at træffe beslutninger ud fra. Det skal kystvandrådene være med til at sikre, og derfor er jeg glad for, at Fyn nu har fået tre nye kystvandråd, som kan kvalificere beslutningerne, siger Lars Iversen.Det er Ministeriet for Grøn Trepart, der har valgt at nedsætte 17 nye kystvandråd, som skal være med til at sikre et bedre vandmiljø i Danmark. Af de 17 er der givet tilsagn om tre fynske omkring henholdsvis Holckenhavn Fjord ved Nyborg, Nærå Strand på Nordfyn og et fælles for Aborg Minde ved Assens og Gamborg Fjord i Lillebælt. Hvert af de tre kystvandråd får 4-5 mio. kr. til arbejdet over de kommende tre år.
Fire kystvandråd
I forvejen er der et kystvandråd omkring Odense Fjord, og dermed er Fyn oppe på fire kystvandråd, der samlet kan være med til at sikre, at det faglig grundlag for beslutningerne i den grønne trepart er på plads.På vores medlemmers vegne er jeg glad for, at forholdene i vandoplandene nu bliver undersøgt ordentligt. Indsatskravene i de pågældende vandoplande er nogle af de højeste, og dermed bliver der også stillet store krav til de lodsejere, der leder ud til de pågældende vandoplande. Med fire kystvandråd på Fyn har vi også i den forbindelse gjort, hvad vi kunne, for at hjælpe de fynske lodsejere bedst muligt, siger Lars Iversen.På Fyn er der dannet fire lokale grønne treparter omkring Lillebælt, Storebælt, Det Sydfynske Øhav og Odense Fjord. Koordinatoren for de fire treparter, den tidligere Centrovice-formand Torben Povlsen, er glad for de nye kystvandråd, som skal understøtte arbejdet lokalt.
Jeg glæder mig for det første over, at de tre nye kystvandråd på Fyn i høj grad et skulderklap til Centrovices stærke, målrettede arbejde. Og så glæder jeg mig over, at Fyn på den måde har hele fire kystvandråd, hvilket kan understøtte det arbejde, vi laver i de lokale treparter, fordi vi dermed får styr på alle lokale variationer, så vi får brugt de rigtige løsninger, siger Torben Povlsen.De 17 nye kystvandråd er placeret i de områder, hvor det står værst til i forhold til mængden af kvælstof, der skal reduceres. Samlet set omfatter indsatsbehovet i de 17 kystvandoplande, der nu har fået et kystvandråd, knap 80 procent af det samlede indsatsbehov på landsplan.
