Det er nødvendigt at vedligeholde Storebæltsbroen løbende, så vi kan holde broen åben og sikre mobiliteten mellem øst og vest. Vi lægger arbejdet i aften- og nattetimerne, hvor trafikken er lavest, så vi kan arbejde effektivt og genere trafikanterne mindst muligt, siger teknisk chef i Sund & Bælt, Kim Agersø Nielsen.I næste uge er det blandt andet ekspansionsfugerne, der gør det muligt for broen at bevæge sig ved temperaturændringer, som skal repareres. Mens arbejdet står på, kører trafikken dobbeltrettet i den ene side af broen.
Sådan påvirkes trafikken
Fra mandag den 1. til torsdag den 4. juni, vil der være dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne mellem klokken 19:00 og 05:45. I denne periode er der hastighedsbegrænsning på 80 km/t. og overhaling forbudt. For at omlægge trafikken til dobbeltrettet trafik lukkes broen kortvarigt om aftenen og om morgenen i op til 45 minutter. Det sker fra 19:00 - 19:45 og fra 05:00 - 05:45. Der vil opstå ventetid i forbindelse med lukningen, så det anbefales at krydse broen udenfor disse tidsrum.De præcise tider for kortvarig lukning af broen:
- Mandag den 1. juni fra 19:00 – 19:45
- Tirsdag den 2. juni fra 05:00 – 05:45 og 19:00 – 19:45
- Onsdag den 3. juni fra 05:00 – 05:45 og 19:00 – 19:45
- Torsdag den 4. juni fra 05:00 – 05:45
