Et stærkt fællesskab opstår ikke af sig selv. Det kræver mennesker, der mødes, engagerer sig og får tingene til at ske. Det er netop de lokale fællesskaber, hvor ildsjæle samles, som Forsia Fællesskabspulje bakker op om.
Puljen støtter kundernes egne fællesskaber i hele landet, og i år er 12 af dem fra Fyn og omegn. Selvom fællesskaberne er forskellige, så har de alle et fokus – at samle folk og skabe gode oplevelser. De udvalgte fællesskaber er en skøn blanding af klubber og foreningen inden for sport, kultur og fritid.
Støtte, der kan mærkes lokalt
Med op til 10.000 kr. i støtte får fællesskaberne nye muligheder. Pengene skal gå til alt fra nyt udstyr og holdtøj til aktiviteter, der samler mennesker og giver endnu flere lyst til at være med.
Én af modtagerne er Stjernen IF fra Odense, som har modtaget støtte til nyt holdtøj.
”At modtage støtte til at købe nyt holdtøj til pigerne er så fedt. Det er som et skulderklap og en anerkendelse af, at vores fællesskab er vigtigt. Derudover er det bare skønt at se, hvordan pigerne får julelys i øjnene over, at de fremover skal spille i ens holdtøj. Det giver et ekstra skud sammenhold”, fortæller Karina Nørgaard, ungdomsformand.
Også De ma’ gla’, som er en madklub for mænd i Ullerslev er blandt de fynske modtagere. Her skal støtten bruges til nye forklæder og t-shirts.
”Det er skønt, at vores fællesskab bliver anerkendt til at modtage støtte. Det er vi meget taknemmelige for – og så glæder vi os til at tage de nye forklæder i brug i køkkenet,” fortæller Jan Nielsen, medlem af klubben.
De 12 fællesskaber er:
Otterup Jagtforening |
Anlæg af vildtblomster |
Fionaparkens Venner |
Stenmel til petanquebane |
Odense Postorkester |
Orkesterinstrumenter |
Kulturforeningen Snestrup Have |
Højskolesangbøger |
De ma’ gla’ |
Forklæder og t-shirts |
Seniorboliger Kastaniegården |
Møbler og arrangementer |
Rudkøbing Søbadeanstalt |
Renovering af bygning |
Årslev Boldklub U11 |
Holdtøj og drikkedunke |
Middelfart Roklub |
Trænings- og kaproningstøj |
Stjernen IF |
Holdtøj |
Boldklubben Marienlyst |
Holdtøj |
Thurø Boldklub |
Holdtøj |
En pulje der hylder fællesskabet
Forsia Fællesskabspulje er skabt for at hylde og støtte kundernes egne fællesskaber – uanset om det handler om sport, musik, ridning eller noget helt fjerde.
Formålet er at sikre, at alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, som styrker fællesskabsfølelsen. Siden opstarten har puljen støttet mere end 200 fællesskaber over hele landet – og kunder har stadig mulighed for at søge.
Kunder kan søge op til 10.000 kr. til deres egne fællesskaber her - modtagerne bliver løbende udvalgt.
Se hvilke fællesskaber der tidligere har modtaget støtte – klik her og se Danmarkskortet.
